Mindeord over Ellen Kathrine Risager

Læs her de smukke mindeord familien skriver over Ellen Kathrine Risager 

MINDEORD: Ellen Kathrine Risager, født Østergaard, er ikke længere iblandt os. Hun blev født 28. dec. 1927 i Flø ved Brande og døde 8. nov. 2023 på Sct. Maria Hospice I Vejle. Hun fik et langt og rigt liv gennem 95 år. 

Ellen var datter af Kristian og Sine Østergaard. Hun voksede op på landet i Flø som den tredjeældste i en søskendeflok på i alt 4 piger og 3 drenge. Gården hed Meldgård og lå ved siden af slægtsgården Østergård. Livet på landet var med mange daglige pligter. Hun og de andre børn i enten ”lilleklassen” eller ”storeklassen” gik i den lille sogneskole i Dørslund, om sommeren 2 dage om ugen og om vinteren 4 dage. Der var så mange opgaver på gårdene, og der var brug for, at børnene hjalp til, også på Meldgård. 

I 1942 blev Ellen konfirmeret, og så var hun voksen. Grænsen mellem ung og voksen var meget skarp, og voksen blev man fra den ene dag til den anden. Ellen ville egentlig gerne have taget realeksamen på Brande Skole, men i stedet kom hun ud at tjene. 
Ellens forældre syntes dog, at børnene skulle på ungdomsskole, og i 1944 under besættelsen, blev det Ellens tur. Hun kom til Ølgod Ungdomsskole, og her havde hun en god og lærerig tid. 

I ungdomsårene havde hun forskellige stillinger ’i huset’, på hotel og plejehjem. Hun var i Nordjylland Bornholm, Sønderjylland, Vejle og Roskilde. I 1952 - arbejdere hun på plejehjem i Aarhus og senere – i 1952-53 - fik hun job på plejehjemmet i Brande. Ellen kunne godt lide at have med mennesker at gøre, og det fulgte hende livet igennem. Hun udviste stor omsorg for andre mennesker. 

Ellen mødte i 1953 Vagn Risager, der var en kendt spillemand på egnen. Når han ikke reparerede radioer i Thyregod, spillede han til bal med Risagers Trio. Efter et af de mange spillejobs i Brande faldt Ellen og Vagn i snak. De blev gift i Vejle 4. sept. 1954 og bosatte sig i Thyregod, hvor børnene fik et trygt barndomshjem. I de følgende år fik de en datter og tre sønner. 

Ellen og Vagn drev virksomhed på hjemadressen: autoværksted og salg af cykler, motorcykler, scootere, brugte biler og benzin. Sideløbende hermed fortsatte Vagn med spilleriet. Ellen serverede lejlighedsvis, bl.a. på Vester Mølle, og så lavede hun festsange for folk. Hun var god til det – en rigtig rimsmed. Efter en snak i køkkenet forfattede hun hurtigt en festsang, skrev stencils på skrivemaskine og duplikerede selv sangene. 

De 4 børn voksede op i det trygge hjem, som Ellen og Vagn skabte for familien. De byggede både til beboelsen og byggede også et stort værksted bagved det gamle. Ellen elskede sangklubben i Thyregod og det gode nabosammenhold. Det huskede hun resten af livet og talte gerne om det. 
I 1986 solgte Ellen og Vagn hus og værksted, og nu flyttede de til Give, hvor de købte et hus på Præstevænget. 

I en periode havde de lidt ”fritidsarbejde”, og sammen tog de også ud på plejehjem og i pensionistforeninger. Ellen læste op eller fortalte for beboerne, og Vagn spillede på harmonika til fællessang. Sidste fælles arrangement var i 1993, 5 måneder før Vagns død. Nu ændrede livet igen retning, og Ellen måtte tilpasse sig. Hun havde stor glæde af at følge børn og børnebørn.

Huset på Præstevænget blev solgt, og hun boede efterfølgende i forskellige lejligheder i Give. Hun levede et aktivt seniorliv og kendte mange mennesker fra alt det, hun i de følgende år involverede sig i. Hun sang kor i store musicalproduktioner i Give, var frivillig i forskellige sammenhænge, hjalp til på Kirkens Korshærs Værested i Vejle, gik til engelskundervisning, tog på flere højskoleophold mm. I mange år var hun sælger til FDF-loppemarkedet i Give, sidste gang som 86-årig. Gennem årene blev det også til en række rejser til forskellige lande i Europa. 

Ellen passede med stor glæde børnebørnene utallige gange. Hun var livet igennem glad for musik, og så sent som i maj måned i år var hun til koncert i Mariehaven i Ansager og mødte sit idol, Helge Engelbrecht. 

Gennem et langt liv var Ellens omsorg for andre en fremherskende del af hendes store personlighed. Altid var hun opmærksom på andre og andres behov. Ingen skulle gå sultne fra hendes hjem, og havde nogle brug for hjælp, tilbød hun sig straks. Det har mange nydt godt af. 
Med sin høje alder led hun den tort at skulle tage afsked med mange i sit netværk. 

Børnene, de 9 børnebørn og 10 oldebørn havde en meget stor plads i Ellens hjerte, og hun fulgte spændt med og havde et rigtig godt overblik over, hvad de lavede, hvor de var i livet, og hvornår de havde fødselsdag. De var lyset i hendes liv, og hun overøste dem alle med kærlighed. 

I 2014 oplevede Ellen den tragedie i sit liv, at hendes søn Torben pludselig døde. Det var et stort tab for familien, og Ellen kom sig aldrig over dette tab. Torben lever stærkt videre i familiens minde – ligesom Ellen nu vil gøre. 

Hun levede i eget hjem indtil 1 måned før sin død. Fysikken begyndte at halte, og rollatoren blev en nødvendig følgesvend. I den sidste tid var hun den, der måtte passes af andre. Hospice i Vejle blev hendes sidste sted, og de hjalp hende gennem nogle uger med nænsom, opmærksom, kærlig og lindrende pleje. Til sidst sov hun stille ind og fik fred. Et langt liv slutter her. Æret være Ellen Risagers minde. 

Ellens familie sender en dybfølt tak til personalet på Sct. Maria Hospice samt til alle for venlig deltagelse og opmærksomhed ved hendes bisættelse. 

På familiens vegne - Connie, Lars Henrik og Kaj