Mindeord over Vita Juliane Sørensen, Frederiksberggade 9A, Give.

Familien skriver her smukke mindeord over deres mor, Vita Juliane Sørensen, der døde tirsdag den 21, november 

MINDEORD: Tirsdag d. 21/11 kl 7 om morgenen blev vi ringet op fra Hæmatologisk afd. Vejle Sygehus, at vores mor havde fået hjertestop og var død. De havde målt hende ved 5-tiden og da var alt ok.  

Hun ringede lidt i 7, fordi hun skulle på toilet, og da hun satte sig op, ville hjertet ikke mere. Hun havde selv bestemt, at hun ikke ville genoplives. 
At få lov at leve næsten 86 år er prisværdigt. Vi ser bort fra de sidste 3 mdr., hvor hun var indlagt 6 gange på forskellige afdelinger. 

Som ung mødte hun vores far Krejsa og blev mor allerede som 17-årig. Senere kom 3 børn mere til. Hendes arbejdsliv er foregået hver 2. dag, så vi havde hende hjemme de fleste dage. Desuden gik hun ud og tapetserede for folk og syede meget. 

I haven blev der avlet meget frugt og mange grøntsager, som vi børn plukkede, pakkede og solgte til fruer i byen. Mor havde 25-års jubilæum på kartoffelcentralen.  

I rigtig mange år kravlede hun kartofler og løg op for forskellige landmænd på egnen. Da museet havde tema om kartofler var hun klar til at trække i kravlebukserne igen.  

Hendes mellemnavn regnede hun ikke; men blev dog alligevel lidt stolt da eet af børnebørnene ønskede det i julegave til mellemnavn, og eet af oldebørnene blev døbt det til mellemnavn. 

Som sagt blev det til 4 børn, 4 svigerbørn, 12 børnebørn (først 5 piger, de savnede en dreng – dem kom der så 7 af i rap). I vort hjem var der altid plads til ALLE, hvilket også har givet en del bonus-tilløbere.  

Et barnebarn havde glemt han skulle have kage med i skole og ringede til Mormor: jeg ønsker sådan 3 ved siden af hinanden = kringle, som hun mestrede som få andre.  

Vores motto om hende er: ”mest mad i mindst køkken”. Hun elskede at lave mad, godt med smør og fløde. Det måtte der ikke spares på. 

Efter vores første fælles Norgestur i 1979 fik de smag på at rejse. Det blev til mange udlandsture. Den bedste var nok vores 25-års jubilæumstur til Norge. Vi var 24 afsted og boede i samme hytte og alle havde opgaver. 

Påskedag og juledag skulle vi helst være samlet hos dem/hende ALLE, som med tilløbere snart talte 40 personer. Så blev der spist, drukket snaps og raflet til den store guldmedalje. Det nød hun virkelig. 

Interesser: Bankospil, yatzyspil, og hun lærte gerne nye terningspil som: 30, 10.000 og bakke og så blev vi banket i det. Elskede at spille også kortspil og INGEN snyd. Porcelænsmaling, svømning, glaskunst, teater og drivhus ikke at forglemme. Hun lavede hundredvis af planter – det kunne jo være de ikke alle blev til noget? Det skete vist aldrig! 

Nytårsdag 2010, da far faldt væk, fik hun sit livs chok; men vi synes hun kom godt igen. Hun var det man kalder ”bysyg”, så hun har oplevet meget. Hendes 85-års fødselsdag blev fejret med helstegt pattegris med alt tilbehør - og så selvfølgelig risalamande, som hun selv lavede til 100 personer. 

Hvad giver man en 85-årig i gave? En I-phone 11. Eet af børnebørnene spurgte: er du på Snapchat Mormor? Ja, ellers kan jeg da ikke følge med i hvad mine oldebørn laver! 

Vi vil gerne sige TAK for alle de besøg mor modtog, og en særlig TAK til Vejle Sygehus for den behandling og omsorg I ydede. 

Æret være Mors minde. 

Kirsten, Steen, Birte og Sonja.