Nu med vild vikingefight: Museum Give inviterer til høstmarked!

Foto: Når Museum Give inviterer til høstfest lørdag den 5. september, så bliver det med en flot kampglade vikinger på programmet. Privatfoto 

I 2025 havde Museum Give virkelig en forrygende dag med høstmarkedet, hvor det væltede ind med folk, der kunne nyde de mange aktiviteter og hygge sig ved diverse boder med mad og drikke. Og nu proklamerer museet, at det bliver endnu større i år!

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Borgerne i Give og omegn fik i 2025 for alvor øjnene op for høstmarkedet på Museum Give, hvor der var rigtig flot opbakning i det fine sensommervejr. Der var masser af fine aktiviteter på høstfestplakaten lige fra museumsrelaterede aktiviteter til musik i æblehaven og masser af fine boder, hvor der også blev budt på fine input til smagsløgene.

Derfor er det også et topmotiveret museumsteam, der igen i år inviterer til høstfest med forventningens positive glæde i rygsækken. Og med et endnu større program end i 2026, hvor man i år blandt andet kan se et vaskeægte vikingeslagsmål i ren middelalderstil!

Musik, vikinger og salgsboder – plus historisk formidling

Igen i år afholdes høstmarkedet den første lørdag i september, og det sker i tidsrummet 10.00 til 16.00

- Hele museet bliver levende, og der er sjov og løjer for alle aldersgrupper. Høstmarkedet er en fejring af, at sensommerens arbejdsstrabadser er overstået, af de gamle markedstraditioner og alt det, der gør fællesskab og håndværk værd at samles om.

- Vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag med oplevelser, dufte, smagsoplevelser og aktiviteter. Her kan I gå på opdagelse blandt de mange salgsboder, møde historiske formidlere, nyde musikken, opleve vikinge- og middelalderkampe på nært hold på en dag, hvor fortid og nutid mødes i de smukke omgivelser på Museum Give, hedder det i en udtalelse fra Museum Give.

Her får du lige dagens program:

10.00 Høstmarkedet åbner

10.00–11.00 Middelalderlig kamptræning – Soft Armor

10.00–13.00 Hestevognskørsel

11.00–12.00 Børnekoncert med Rytmigo

12.15–12.45 Vikingernes kampopvisning

13.00–14.00 Koncert med Guitar/Guitar

14.00–16.00 Hestevognskørsel

14.15–15.00 Middelalderkamp i fuld rustning

15.00–16.00 Marked, aktiviteter, mad og hygge

16.00 Høstmarkedet lukker

Foto: Jim Hoff

Foto: Jim Hoff

 Foto: Jim Hoff

Foto: Jim Hoff 

 

 

Andre læser

Er du klar, cowboy: Denne dag bliver Give forvandlet til det Vilde Vesten

Lisbeth efter 20 år hos Matas i Give: Det er jo min anden familie!

Give Festival 2026: Flot jubilæum til hr. Madsen og stærk opbakning fra folket på trods af meteorologiske udfordringer