Pølseglade Smokie og skæve Dr. Hook: Anekdoter fra Give Open Airs historie

Der har været mange store navne forbi Open Air siden 2005, både danske og udenlandske. Farverigt og festligt, masser af guldstøv over Give fra navne som Dr. Hook, Smokie, Suzy Quattro, Rasmus Seebach, Thomas Helmig, Birthe Kjær og Peter Belli. Og de leverede også sjove historier.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

OPEN AIR: Når de helt store musiknavne rammer en bonderøvsby som Give, så står byen på den anden ende. Her får vi lige suset fra de store scener i USA og England, og et benovet close up kig på de helt store musiklegender.

For publikum en kæmpeoplevelse at synge live med på ’Living next door to Alice’ af Smokie, at skråle med på Suzy Quattros ”The Wild One”, og at svømme hen over Dr. Hooks ’Silvias Mother’.  

I den danske ende af skalaen kunne folk tage til ’Malaga’ med Thomas Helmig, tage med Rasmus Seebach ud på hans berømte ørehænger af en ’Øde ø’ eller rocke med på Peter Bellis ’København fra en DC 9.

I nyere tid er det Gulddreng, Martin Jensen, Medina og Kato, der har shinet på scenen i Give sammen med Medina, men de gode historier finder vi, når de store tunge drenge fra udlandet rammer Danmarks hyggeligste havefest.

We love Denmark – and rode polser

Da Smokie første gang ankom til festivalpladsen i Give, var de helt rundt på gulvet over især én ting her i Danmark. De havde i forbindelse med turen fra Billund Lufthavn til Give stiftet bekendtskab med den danske nationalspise røde pølser med brød og hele balladen – og det var kærlighed ved første bid.

Da jeg sagde hej til bandet, da de ankom back stage, var det første forsanger Chris Norman og guitaristen Alan Silson spurgte ind til, om jeg kunne skaffe dem nogle ”rode polser”, inden de skulle på scenen.

Normalt er det en stiv whisky, en kold øl eller lignende, der tænder den store musikalske motor hos de her store bands, men nej – de ville have ”rode polser” with lots og ketchup and mustard.

Det blev fremskaffet, og så var er glæde i Smokie-lejren, ja faktisk tog trommeslagere en bakke med 5 ”rode polser” med på scenen, og den klække mand brugte faktisk en pølse i et nummer til at daske med på high hatten – og da bandet afslutningsvist trådte frem til fælles applaus, bredte de dannebrog ud med ordene: We love Denmark …. and ”rode polser”.

Legendarisk forsanger på afveje

Det var helt andre ting, der var i spil, da Dr. Hook gæstede Dyrskuepladsen i Give i 2012. Bandet ankom en time før de skulle på og gik pænt rundt og hilste på folk back stage. Forsangeren Ray Sawyer, ham med cowboyhatten og klappen for øjet, så dog lidt vissen ud, men ok, har var jo heller ikke en helt ung mand mere. Efter lidt uformel snak og en stak autografer på min Dr. Hook-lp, gik bandet ind i skurvognen for at lade op til dagens musikfest, der i øvrigt havde lokket folk fra både Tønder og Aarhus til Give grundet netop Dr. Hooks tilstedeværelse. Plus en busfuld fans fra Holland.

Men da bandet skulle på scenen, kunne den gode Ray Sawyer knap nok selv på ud af vognen. Hans søn og trommeslageren støttede den konfuse sanger helt op på scenen, hvor han vakkelvornt tog plads ved mikrofonen – og brugte den til at holde balancen. Lydmanden slukkede den svimle mands mikrofon, og de første fire numre blev derfor sunget af et af de andre bandmedlemmer, mens Sawyer stod med blanke og forvirrede øjne og mumlede med i en slutte mikrofon.

- Efter 20 minutter blev der lige smidt en kort pause ind, bandet røg ud i skurvognen, og da de kom tilbage efter 10 minutter, var forsangeren i topform og fyrede den maks af. Og det var ’rode polser’, urte-te , en Pepsi Max eller andet godt stof, gutterne havde hældt i Ray Sawyer kan vi kun gisne om – men det virkede 100 procent. Faktisk spillede bandet en halv time over tiden, når de nu havde fået liv i legenden med cowboyhatten og klappen for øjet.

Der er masser af andre fine anekdoter, men dem må du vente med til en anden god gang.

Foto: Smokie og Dr, Hook gjorde begge stort indtryk, da de gæstede Give til Open Air. Fotocollage; Daniel Hoff