Spænding og ingen ser det: Hvor i alverden er tilskuerne?

Redaktionen har modtaget nedenstående opråb fra Give Fremads jyllandsserieholds assisstenttræner Jesper Jochumsen, der i den grad savner opbakning på løgterne, når klubbens flagskib spiller på hjemmebane – og udebane!

Af Jesper Jochumsen, stolt assisstenttræner i Give Fremad

FODBOLD: Der sker vilde ting i Give Fremad, og alligevel føles det som om, vi spiller for en halv snes måger og én meget vred elektriker.

Give Fremad er i Jyllandsserie 1. Jep, du læste rigtigt. Ikke serie 6. Ikke serie “der hvor linjedommeren hedder Knud og også sælger pølser i pausen.” Nej – Jyllandsserie 1! Det højeste niveau Give nogensinde har spillet på, og vi har faktisk en reel chance for at overleve endnu en sæson. Det ville være en milepæl. Eller med lokale ord: “Det er ik så ring”

Jeg har flere gange stået med gåsehud over mentaliteten i Give. Spillere, frivillige, publikum – ja, selv ham med traktoren, der hver uge kører kridtlinjerne op, har ild i øjnene. Vi taler “Give-ånden” – en slags superkraft, der smitter gennem sammenhold og viljen til at slå sig for sine kammerater. På den gode måde. Uden rødt kort.

Aldrig oplevet så få tilskuere til hjemmekampene

Men… ja, der er kommet et “men”.

I mine tre år i klubben har jeg aldrig oplevet så få tilskuere til kampene – hverken ude eller hjemme. Jeg mindes en udebanekamp i Stautrup i vores Serie 1-dage, lørdag kl. 11. Vi vinder 3-0, og 50 Give-folk var mødt op! 50! Folk sprang både “Mads & Monopolet” og spejlæg over for at støtte os. Legendarisk.

Sidste hjemmekamp? Onsdag den 28. maj. Kniven var på struben. 61 betalende tilskuere. Jeg talte selv. Og tre af dem gik forkert – de skulle til gymnastikopvisning i hallen.

Fra mur til … gardin

Vores hjemmebane har altid været frygtet. Ikke bare for den stor og brede størrelse,men for stemningen. Den bølgende lydmur af “kom så Give!” og “DOMMER, HAN RAMTE KUN BOLDEN!” Den slags psykologisk krigsførelse, der kunne få selv de mest hårdføre Aarhus-drenge til at ryste i strømperne. Den mur er blevet… lad os sige… et gardin.

Bevares, den lokale elektriker er der stadig. Og han skal have ros. Han har (stadig) en holdning til alle gule kort – især dem hans søn får. Men vi har brug for flere stemmer. Flere hænder til at klappe. Flere munde til at råbe. Gerne taktfast. Eller bare taktfuldt.

Det er NU det gælder

Og nu gælder det! Fredag den 6/6 kl. 19.00 møder vi rækkens tophold, Aarhus 1900. Et hold med hurtige fødder og mange fans – på cykel. Så nej, der kommer ikke en buslast af støjende studerende fra Aarhus. Det er vores chance for at overdøve dem – ikke med tal, men med gejst!

Det er på tide, Give! Tid til at pakke ungerne, tage klapstolen med og få rørt stemmebåndet. Der er stadionpølser, kamp om point, og ægte hjerteblod på spil. Og husk: Vi er Vejle Kommunes næsthøjest rangerede klub – kun VB ligger over os. Og de har meget større budget og færre elektriker-fædre.

Fodbold skal ses på stadion. Ikke i sofaen, ikke på livescore og ikke som “jeg tjekker lige resultatet i morgen”. Nej, den skal mærkes – med mudder på skoene og råb i halsen.

Tomt stadion? Det bliver et stærkt 'nej tak herfra' fra Gives assistenttræner Jesper Jochumsen, der opfordrer folk til virkelig at komme på stadion på fredag for at bakke op om jyllandsserieholdet, der skal kæmpe for overlevelse. Foto: Jim Hoff