Stolt og bevæget Vagn Degnbol klippede snoren til Museum Gives nye særudstilling

Foto: Her klipper 91-årige Vagn Degnbol med glæde og stolthed den røde snor til den nye særudstilling på Museum Give, som er funderet på Vagns far, Peder Degnbols, meritter. Foto: Jim Hoff

Lørdag den 28. marts åbnede Museum Give den nye særudstilling med titlen ‘Dannelsen af Danmark’, hvor den lokale lærer Peder Degnbol, der var lærer fra 1906 til 1952 på skolen i Neder Donnerup, spiller en meget stor rolle. Hans 91-årige søn, Vagn, var med på dagen og klippede den røde snor til den fine udstilling med et stolt smil og fugt i øjenkrogene.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Museum Give er for alvor gået aktivt ind i foråret med flere aktiviteter på stedet. Lørdag den 28. marts var der således inviteret til åbning af den skolehistoriske særudstilling ”Dannelsen af Danmark”, der i høj grad er koblet op på lærer Peder Degnbols meritter som lærer på Ndr. Donnerup Skole i tiden 1906 til 1952.

Degnbol er gået over i lokalhistorien som en slags mønsterbryder inden for skolepædagogikken, hvor han gjorde op med den “sorte skole” og den pædagogiske tilgang til undervisningen, der ellers var fremherskende i de såkaldt “go’e gamle dage”. Han udøvede en helt ny form for pædagogik, der hentede sin DNA i den Grundtvig-Koldske friskoletradition.

Forkæmper mod centralskolen

Vagn Degnbol havde den klare holdning, at skolen ikke kun handlede om kæft, trit og retning. For ham var børn hele mennesker – med nysgerrighed, fantasi og også plads til at gå i stå undervejs. Et unikt perspektiv på børn i sin tid.

Dermed er den nye skoleudstilling også en slags hyldest til denne for sin tid så særdeles fremsynede pædagog og menneskekender og også en udstilling, der via Degnbols imponerende samling fortæller historien om dengang man her på Giveegnen fostrede en vaskeægte forkæmper mod den dengang fremherskende tanke om centralskolens mange fortrinligheder fra statens side.

Stor kredit til Celia

Det var fine pointer, som museumsleder Mathias Christiansen Broch kom ind på i sin indledende åbningstale, hvor han indledningsvist gav stor kredit og anerkendelse til museumsinspektør Celia Ekelund Simonsen, som, med museumslederens ord, ”har arbejdet hårdt og målrettet dag og har i 3 måneder for at få denne her nye udstilling op at køre”.

- Uden Celias flotte indsats ville denne her udstilling ikke have været mulig, sådan er det, lød det anerkendende fra Mathias Christiansen Broch, der også kom ind på de daværende skolehistoriske tankegange sat i sammenhæng med den forfriskende skolekultur, som Peder Degnbol slog på tromme for.

 Det er museumsinspektør Celia Ekelund Simonsen, der har trukket det helt store læs i forhold til etableringen af den nye særudstilling 'Dannelsen af Danmark'. Foto: Jim Hoff

Stenbrogård blev til Donnerup Skole

Derefter var det Peder Degnbols søn, 91-årige Vagn Degnbol, der fik ordet og efterfølgende æren af at klippe den røde snor til den nye særudstilling. Vagn, der kan bryste sig af at have hele 25 oldebørn og en mere på vej, havde på dagen flot opbakning fra i nærheden af 50 familiemedlemmer fra hele landet, og han startede sin tale på en mere uformel måde.

- I Hjortsballe var der i min barndom en købmand. Den lå ca. en halv km fra mit barndomshjem, Neder Donnerup Skole. Ofte skulle vi til Give for at købe varer, som en købmand dengang ikke havde.

- Vi gik da de 3 km ad grusvejen Donneruplundvej forbi Seidelins Gård, Stenbrogård, som vi kunne nyde synet af. Der var ingen, der kunne forestille sig, at Neder Donnerup Skole engang skulle være der. I dag åbnes udstillingen Neder Donnerup Skole her. Jeg kunne ønske mig, at mine søskende og mine forældre skulle opleve det, lød det indledningsvist fra Vagn.

Flot opbakning fra familien

Han pointerede derefter, at han var meget taknemmelig, glad for og imponeret over, at familier fra hele landet var kommet til Give denne dag i den særlige anledning.

- Mine nevøer og niecer - og mine børn og børnebørn og oldebørn og andre familiemedlemmer. Jeg er rørt og jublende glad. Tak for at I er her! Og tak til alle, som er her i dag – og nu vil jeg så slå over i min officielle tale, lød det den sympatiske ældre herre.

Fra regneopgaver til arkivering af skolesamling

- Mange tak for, at jeg må sige et par ord i dag! Jeg har kendt min fars skolesamling hele mit liv. Jeg fik en speciel opgave, fordi jeg et halvt år før jeg skulle ud af skolen blev færdig med alle regnebøger og de mange kort med regneopgaver. Min far havde ikke mere til mig. I regnetimerne kunne jeg så gennemgå hele samlingen og kontrollere, at genstandene stemte med det fine kartotek, hvor min søster Aase havde skrevet kortene. På hver genstand havde min mor derudover med sirlig rød skrift skrevet tal – numre, fortalte Vagn.

Samlingen flyttede til Helsinge

Han kom i sin tale også ind på, at da Neder Donnerup Skole skulle nedlægges, bad Give Kommune hans mor om at overtage samlingen.

- Herefter blev den flyttet til Helsinge, hvor min bror, Lejf, havde plads til den på et stort loft, hvor den ville være godt beskyttet mod overlast. Min mor gav Lejf bemyndigelse til at finde ud af, hvor samlingen fremover skulle være. For os var der to muligheder: Give Egnens Museum eller Dansk Skolemuseum i København.

- Lejf var knyttet til Dansk Skolemuseum, hvor han ønskede, at samlingen skulle være. Det accepterede familien - nok med lidt betænkeligheder. Lejf fik tilføjet i overdragelsesdokumentet, at i tilfælde af, at Dansk Skolemuseum blev lukket, skulle samlingen tilbydes Give Egnens Museum, forklarede Vagn.

Så kom samlingen i Vagns hænder - og til Give

Så skete der det, at bror Lejf blev syg, og Vagns søskende bad ham derfor om at holde øje med samlingen. Der indtraf også den hændelse, at Dansk Skolemuseum blev lukket, og alt blev kørt ud i nogle containere.

- Da jeg opdagede det, kontaktede jeg de mennesker, der havde med sagen at gøre. Overdragelsesdokumentet blev sendt til dem, og jeg fortalte dem, at genstandene fra Neder Donnerup Skoles Samling var mærket med rødt. Jeg spurgte Give Egnens Museum, om man var interesseret i at modtage samlingen. Det var man absolut. Til min store glæde var der kyndige og engagerede mennesker, der arbejdede med sagen derovre. Jeg var i god kontakt med dem, og jeg skylder dem en stor tak. Lidt af samlingen gik tabt. Men langt størstedelen kom hjem til Give, og her stod det hurtigt klart, at min mors røde tal gjorde stor gavn, husker Vagn.

Vagn Degnbol holdt en rigtig fin åbningstale med fine historiske perspektiver relateret til både sin egen og sin fars historik med den fine skolesamling, der nu kan ses på Museum Give.Foto: Jim Hoff

Stor ros til Mette Vibjerg Hansen og Pernille Reuther Holm

Han havde ekstra ros til en af museets daværende museumsinspektører i forbindelse med etableringen af samlingen på det lokale museum i Give.

- Mette Vibjerg Hansen var en stærkt engageret inspektør på museet. Hun ydede en stor indsats i hjemtagelsen af samlingen. Jeg husker generelt det store arbejde, der blev gjort på museet - dels af frivillige - med at registrere alt. Jeg vil gerne i dag sige en rigtig stor tak til alle de mennesker, der engagerede sig stærkt i det store arbejde.

- Pernille Reuther Holm blev så engageret, at hun skrev en afhandling om Peder Degnbols liv og virke som pædagog og landsbylærer. Da arbejdet var afsluttet, blev der med et stort fremmøde holdt et arrangement, hvor samlingen og manden bag det hele blev hyldet. Det gjorde stort indtryk på mig, at der blev sunget fra Den Grønne Udflugtssangbog, som min far havde fået udgivet: "til brug på sommerudflugter", lød det fra en stolt Vagn.

Masser af ros til folkene på Museum Give

Han sluttede sin fine tale af med at henvende sig til det nuværende personale på Museum Give.

- Nu står vi her i Museum Give i den store udstilling. Igen skal der lyde en tak, nemlig til museets leder, Mathias, og tre museumsinspektører, Rune, Celia og Mads! I udstråler alle et imponerende engagement! Det skal være mit store ønske at dette sted må blive til inspiration og glæde for mange skoler, lærere og børn, lød det anerkendende fra den 91-årige søn til Peder Degnbol.

Herefter blev han udstyret med en stor skræddersaks og klippede med et stort smil den røde snor til den flotte samling og udstilling, der i den grad er baseret på hans fars meritter.

Og dermed kunne Vagn erklære udstillingen Neder Donnerup Skole, som han så smukt kaldte den, for åben, hvorefter folk myldrede ind i den gamle skolestue – og så gik snakken blandt folket ellers om dengang farfar og oldefar gik i skole.

En rigtig fin og hyggelig optakt med en stolt og rørt Vagn Degnbol som den helt rigtige hovedperson i denne spændende lokale skolehistorie, som bestemt er et besøg værd.

 Du kan se flere fotos fra den fine dag på museet HER