Timetilbud og masser af lækkerier: Merci klar til at storhygge til Black Friday

Foto: Marianne Dragsbæk og hendes butikspiger er klar til at forkæle kunderne både med gode tilbud og lækkerier til Black Friday. Foto: Jim Hoff

Mode- og tøjbutikken Merci i Vestergade er naturligvis også en del af den store Black Friday-aften i Give den 28. november, og her er der kræs både for ganen og pengepungen.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE BUTIKSLIV: Pigerne hos mode- og tøjbutikken Merci i Vestergade i Give er selvfølgelig klar til Black Friday, hvor butikken vanen tro tilbyder lækre ting til ganen, og hvor man er klar med gode tilbud på butikkens varesortiment.

- Vi hygger med sort lakrids fra Lakrids By Bülow og vores helt fantastiske æblegløgg fra Nybro Frugtplantage. Og selvfølgelig er vi også klar med vores nye vingummi med chokolade fra Box The Original, det er bare mums, lyder det med et stort smil fra indehaver Marianne Dragsbæk.

Hun kan derudover oplyse, at butikken kører med rigtig gode time-tilbud, så man håber på en dejlig aften i Merci. Marianne tilføjer, at der også vil være gode tilbud på gaden hele dagen.

Andre læser

Julehandel i den hyggelige handelsby: Den 28. november bliver det helt sort i Give  

Farvel til Dennis og goddag til Mikkel: Nyt på personalefronten hos Sportigan

Klunz by Ilsøe er klar til Black Friday med masser af nyheder

Kom og dvæl en stund: Give Kirke er åben til Black Friday

RealMæglerne er klar til Black Friday: Hygge, varme og hammerslag

Tøttrup og Black Friday: Så er der gang i pakkelegen igen!