Tøttrup og Black Friday: Så er der gang i pakkelegen igen!
Foto: Den stærke trio hos Tøttrup med indehaver Susanne Sandholm, Annette og Ann er klar med den populære pakkeleg igen i år. Foto: Jim Hoff
Tøttrup Guld Sølv og Ure er som altid helt oppe på tæerne, når Give Handelsby inviterer til Black Friday. Den populære pakkeleg er igen en del af konceptet, og butikken får i år besøg af Brian Jensen fra ure- og smykkefirmaet Bering.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
BLACK FRIDAY I GIVE: For en del år siden indførte den lokale guldsmed den populære pakkeleg op til Black Friday, og den er butikken naturligvis klar med igen i år.
- Som altid laver vi pakkeleg med start af salget den 17. november. I år er der 200 gaver til damer og 20 gaver til mænd. Værdi i alle pakker minimum kr. 300,- og pakkerne koster kr. 100,-.
- I damepakkerne er der 25 pakker med ekstra gode gaver, og pakkerne til mændene er der 5 pakker med ekstra gode gaver, fortæller indehaver Susanne Sandholm, der også kan oplyse, at de 220 pakkers samlede værdi overstiger 85.000 kroner.
Klar til Ringhjørnet?
I oktober 2023 åbnede Susanne Sandholm og hendes assistenter Ann og Annette en ganske speciel afdeling i butikken, hvor der er fokus på et af livets lykkeligste momenter, nemlig giftermålet.
I et eksklusivt hjørne kan man som nyforelskede giftemodne par komme ind i det såkaldte ’ringhjørne’, eller vielsesrummet, som det hedder lidt mere officielt, og sammen med en af butikkens ansatte få en masse kvalificeret information og inspiration til køb af vielsesringe. Dette unikke og hyggelige sted er naturligvis også højaktuelt til Black Friday, skal vi hilse at sige fra de tre piger i butikken.
Besøg fra Bering – og bobler
På selve Black Friday, fredag den 28. november, får butikken besøg af Brian Jensen fra ure- og smykkefirmaet Bering. - Brian er i butikken fra kl. 14.00-18.00, og han har sin kollektion med. Fra den 17. november og resten af november giver vi 20 procent rabat på Bering. Desuden giver vi 20 procent rabat på alle smykker fra Studio Z, og vi har 50 procent rabat på udgåede smykker fra Studio Z, oplyser Susanne.
Og ingen Black Friday hos Tøttrup uden lidt godt til ganen, så på selve Black Friday serverer Susanne, Annette og Ann chokolade og bobler fra kl. 14.00.
I år vil der igen være mulighed for at deltage i en konkurrence hos Tøttrup Guld Sølv og Ure. Susanne fortæller, at man igen i år har sendt Guldsmedens Gavekatalog ud.
- Og det har vi gjort i 18.000 eksemplarer til et stort opland. I kataloget er der en landsdækkende konkurrence, hvor der er mulighed for at vinde smykker for 10.000 kroner.
Kuponen skal afleveres hos os her i butikken i Østergade, pointerer Susanne.
Nyt fra butikken
Ud over at fortælle om koncepterne omkring Black Friday kan Susanne også berette om nyt rent fysisk fra selve butikken.
- I sommerferien blev butikken opdateret med nyt lys i diskene, nyt lyst folie på diskene og så en ny farve på endevæggen. Vi har fået et par skabe i butikken fra Spirit Icons. Vi har derudover også fået et nyt smykkebrand ind, som hedder Holmgaard Smykker.
- Og så en anden spændende nyhed at berette her fra butikken. Vi er jo for et stykke tid siden blevet forhandlere af Landbrugslotteriet og Varelotteriet, og nu har vi flyttet salget af dette op til kassen, så det er mere synligt for vores kunder, konstaterer Susanne med et smil.
















































