Vildt nok: Så dukkede der lige en sten på over 25 tons op i grusgraven

Foto: Her fremviser de to medarbejdere Chresten og Claus den godt og vel 25 tons tunge sten, der lige poppede op i grusgraven Molsgaard i torsdags. Privatfoto

Torsdag var en dag som alle andre i grusgraven Molsgaard ved Gammelby mellem Gadbjerg og Bredsten. Lige indtil der dukkede noget op, som fik de to medarbejdere på pladsen denne dag, Chresten og Claus, til at tabe kæben. Hvad det handler om, kan du læse mere om her.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GAMMELBY: I en tid, hvor tv-serien Danefæ går sin digitale sejrsgang, og i en tid, hvor der er gjort flere oldtidsfund ved Rørbæk, kan man vist roligt konstatere, at det fund, som to af medarbejderne hos Molsgaard Grusgrav ved Gammelby gjorde torsdag den 7. august, i den grad også fortjener noget opmærksomhed.

Historisk stort

Måske ikke fordi, det kan relateres til et eller andet berømt vikingetogt eller en udtjent jættestue, men på grund af volumen – og fordi fundet netop er historisk i forhold til grusgraven Molsgaard. Under en udgravning med en gravemaskine lidt højt oppe i en skrænt i grusgraven opdagede gravemaskineføreren, at der stak et stykke sten/klippe ud fra skrænten.

Den gode mand prikkede lidt til stenstykket, og vupti, pludselig væltede der et kæmpestort klippestykke ned ad skrænten og lagde sig til rette i sandet med et stort og gedigent klunk. Og der lå det så!

Lige for øjnene af de to medarbejdere Chresten og Claus – et kæmpestort klippestykke, som grusgravens indehaver, Palle Staal, vurderer til at tilhøre en ret bemærkelsesværdig vægtklasse.

Vejer minimum 25 tons

Lige for øjnene af de to medarbejdere Chresten og Claus – et kæmpestort klippestykke, som grusgravens indehaver, Palle Staal, vurderer til at tilhøre en ret bemærkelsesværdig vægtklasse.

- Vi vurderer, at denne sten her vejer minimum 25 tons. Det er den største sten nogensinde, som vi har fundet i vores grusgrave, og nu skal vi have en stenhugger ud at vurdere, hvad det er for en sten. Det er klart, at en sten med den volumen sagtens kunne komme et sted hen som prydsten, men hvis det er en saltsten, så er den ikke robust nok på den lange bane til at stå til pynt. Så vil den simpelthen gå i opløsning i kampen mod vind og vejr, fortæller Palle Staal. I en liga for sig selv

 I en liga for sig selv

Han vil gerne understrege, at der ikke er tale om en meteorsten fra det ydre rum, så den vandrehistorie får ingen ben at gå på.

- Det er en rigtig flot sten, og den vil uden tvivl kunne komme til at pynte flot på det rigtige sted. Den er virkelig i en liga helt for sig selv, og vi håber da, at det er en sten af holdbart materiale, så den kan komme et sted hen og gøre lidt gavn. Hvis ikke, så ryger den bare ned i bunden af grusgraven her, og så må vi se, hvor længe denne.

1000 mand i arbejde

En lille sjov krølle på historien: I mange lande må man lovformeligt maksimalt løfte 25 kilo på arbejdet under optimale forhold. Det vil sige, at hvis stenen skulle løftes væk pr. håndkraft, så skulle der 1000 mand i arbejde! I dagens Danmark er der dog heldigvis maskiner til den slags tunge løft.

Avisens journalist har afslutningsvis rådført sig med sine to børnebørn, Samuel og Matheo, der begge er en slags autodidakte eksperter i både gamle sten og dinosaurer, og de er ikke i tvivl:

- Morfar, det der, det er da et æg fra en T-Rex.

Og det er de ’stensikre’ på, smiley!