LÆSERBREV: Arkitektfaglig kritik af Torvet i Give

Foto: Ann Lund fra Kollemortenvej 6 i Vonge leverer her et læserbrev angående Torvet i Give, hvor hun rent arkitektfagligt leverer nogle kritiske udsagn. Foto: Jim Hoff 

Redaktionen har modtaget neden stående læserbrev fra Ann Lund - Kollemortenvej 6, Vonge

LÆSERBREV: Nu er det tid at bevæge sig fra grusgravs-beskrivelsen og hen mod en fagligt funderet  redegørelse for, hvorfor der ikke er skyggen af arkitektur på den nye plads i Gives midtby. For jeg tror faktisk ikke, at det som jeg tidligere omtalte som ”Den forladte grusgrav” er meningen med renoveringen af Torvet.

Når man kommer til Torvet fremgår det tydeligt, at det har været et ønske at bruge træer som et vigtigt element. Det er en god tanke, men desværre er træerne placeret sådan, at de hverken forholder sig meningsfuldt til hinanden, til trærækken i Torvegade eller til trægruppen ved kroens ene gavl.

De er fuldstændig tilfældigt placeret og nærmest strøet med gavmild hånd ud over det meste af pladsen, hvilket gør det svært at se, hvad man skal kunne bruge pladsen til. Der er ingen logik i placeringen, og det er ikke muligt at aflæse, hvilket formål disse grønne, levende skulpturer har.

Det er synd, netop fordi træer er gode til at skabe grønne rum. Et grønt rum som man kan gå ind i, sådan at man klart opfatter, at man har bevæget sig ind på torvet. Men det er desværre en mulighed man ikke har her, da træerne ikke er placeret og brugt på nogen meningsfuld måde.

Inde på torvet er der opsat stålsøjler. De står sammen i små grupper, men desværre er der også her problemer med at se det arkitektoniske formål. Søjlerne står tilfældigt placeret i forhold til hinanden og i forhold til træerne. Flere steder står de tæt på et træ, og de søjler, der står sammen, står og danner forskellige vinkler i forhold til hinanden. Så også her er der stor forvirring omkring deres formål på pladsen.

Torvet er flot ”rundet af” med netop buen, som vender ryggen mod trafikken, der kører i T-krydset mellem Torvegade og Østergade. Dette stærke element med en optimal placering er der heldigvis ingen, der har ønsket at fjerne.

Torvet er afgrænset af en bred, hvid kant på alle 3 sider. Den hvide kant er et element på lige fod med træer, søjler og belægning, men da den ligger i belægningsniveau, har den ingen skulpturel afgrænsende virkning, og da den ydermere er svinet til med belægningsgrus, så er den hvide kant så utydelig, at det bidrager til at underbygge det kaos, der hersker på Torvet.

Det er fra kommunens side beskrevet, at der oprindeligt var et ønske om granit, som belægning på pladsen. Hvis der havde været råd til en granitbelægning, så ville det ingen forskel have gjort, udover at butikkerne omkring Torvet slap for grus på gulvet.

Om der så var lagt guld på pladsen, så ændrer det ikke ved den kendsgerning, at der ikke er skyggen af arkitektur på Torvet. Og det til trods for at der er både en kommunal stadsarkitekt og et udenbys arkitektfirma involveret.

Desværre kan det ikke mærkes, at der har været disse arkitektfaglige kræfter med i udarbejdelsen af projektet, og det leder jo hen til det interessante spørgsmål: Hvordan kan det lykkes uddannede arkitekter at lave et så talentløst torve-projekt?

For alle de involverede var det et mål at få et torv, hvor der var plads til synlig kunst, liv, leg, historie og events, og det er disse ønsker som enhver arkitekt skal indarbejde i projektet. Det er arkitektens vigtigste opgave at komme med en bærende idé, som udover at kunne opfylde målene også viser, hvad det overordnede arkitektoniske formål er i projektet.

Projektet skal altså indeholde opfyldelsen af alle de fastsatte mål – og helst uden at gå på kompromis med den bærende arkitektoniske idé. Torvet i Give ligner desværre én stor bunke indgåede kompromiser med det resultat, at byen nu har en plads, som kunne være lavet af en børnehaveklasse, som havde fået fri adgang til en kasse med små træer, stålpinde, en pose grus og en pensel med hvid farve. Var det meningen?