Læserbrev: Billige billetter er ikke nok – vi mangler busserne

Foto:Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra Morten Skovlund, der er medlem af Vejle Byråd og næstgruppeformand for Socialdemokratiet

LÆSERBREV: Det skal være muligt at bosætte sig i Give, Thyregod, Gadbjerg, Bredsten eller andre dele af vores kommune uden at være tvunget til at eje en bil. Vi har bevidst samlet mange af de kommunale funktioner i Vejle By – uddannelserne, jobcentret, ungdomstilbuddene og en stor del af vores daglige service.

Men det nytter ikke noget, at man skal bruge en halv dag og en hel tegnebog på at komme til Vejle for eksempelvis at brevstemme, deltage i et møde eller følge sit barn til en aktivitet. Det skaber en reel skævhed mellem by og opland, som vi bliver nødt til at tage alvorligt.

Jeg mener ikke, at kollektiv trafik skal være gratis. For hvad hjælper gratis, hvis produktet ikke er brugbart? Til gengæld skal det være billigere og bedre. Derfor er det et vigtigt skridt, når billetprisen fra sommeren 2026 sættes til 15 kroner – uanset hvor man skal hen i kommunen. Det er et markant fremskridt, men det gør ikke arbejdet færdigt.

Der skal være betaling for at bruge bussen, men til gengæld skal vi politisk indgå en kontrakt med borgerne: Hvis man betaler en fair pris, så forpligter vi os til at investere i afgangsfrekvens, i nye ruter og i reel sammenhæng mellem vores lokalsamfund. Thyregod, Give, Gadbjerg, Bredsten og oplandet skal ikke hænge i en tynd tråd, men bindes ordentligt sammen med Vejle. Det skylder vi især vores unge, som i dag ofte er afhængige af forældretransport eller må opgive fritidsaktiviteter og uddannelse, der ligger uden for deres egen by.

En velfungerende kollektiv trafik er en bosætningsstrategi på linje med en god skole, gode dagtilbud og en levende købmand. Det giver familier mulighed for at slå rødder, det giver tryghed for de ældre, og det giver unge frihed og muligheder uden at være afhængige af bilnøglen.

Vil det koste penge? Ja, det vil det. Og vi kommer ikke i mål på ét budgetår. Men prisen for ikke at investere bliver langt højere. For hver gang en ung mister muligheden for at tage en uddannelse, en familie fravælger oplandet, eller en ældre ikke kan komme til lægen, så betaler vi prisen et andet sted i systemet – både menneskeligt og økonomisk.

Og når vi som kommune er klar til at grave en milliard kroner ned i 200 meter betonrør ved havnen i Vejle for at skjule trafik, så kan vi også finde penge til noget, der faktisk gør en forskel i menneskers hverdag. Hvis vi kan finde én milliard til beton, så kan vi også finde en løsning til det halve – og bruge den anden halvdel på at sikre, at man kan bo, leve og bevæge sig frit i hele Vejle Kommune.

Vi er i stand til at sende raketter til månen, men vi kan åbenbart ikke levere busser til vores yderområder. Det er ikke godt nok. Vejle skal ikke bare sikkert videre. Vejle Kommune kan mere.