Brugsen har købt en hel cirkusforestilling – og det kan du nyde godt af!

Brugsen i Give gør det igen! Butikken har simpelthen købt en hel cirkusforestilling hos Cirkus Trapez, og det betyder, at man nu kan købe billetter til forestillingen på Dyrskuepladsen i Give den 11. september til halv pris. Årets Show hedder ’Sikke et Cirkus 2025’, og der er meget at glæde sig til.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

LIV OG GLADE DAGE I GIVE: I 2024 genoptog Brugsen i Give den fine tradition med at invitere i cirkus på Dyrskuepladsen. Eventen havde været lagt til side nogle år grundet coronaen, men comebacket i 2024 blev en stor succes, og her i 2025 gentager uddeler Brugsen og Claus Villumsen så succesen.

I år løber forestillingen af stablen torsdag den 11. september klokken 17.00, og billetterne til forestillingen kan altså købes til halv pris, fordi Brugsen har købt forestillingen. Det betyder, at en billet kan erhverves til 125 kroner, og billetterne er allerede nu sat til salg vis SuperBrugsens Facebookside

Sikke et Cirkus

Cirkus Trapez byder indenfor i teltet på Dyrskuepladsen i Give  til årets forestilling 2025 “Sikke et Cirkus”, og de gode folk fra Cirkus Trapez Årets forestilling handler om deres søde klovn Gabor`s rejse ind i cirkussets magiske verden.

Forestillingen  byder på imponerende akrobatik, tempofyldt jonglering i særklasse, smukke luftnumre, søde og legesyge hunde , flotte papegøjer, heste, ponyer og meget mere. Og naturligvis vil cirkussets populære og elskelige klovn Gabor også indtage manegen med helt nye klovnenumre, som vil få både store og små til at smile og grine. Så man kan roligt godt begynde at glæde sig til en magisk og eventyrlig cirkusoplevelse for hele familien ude på Dyrskuepladsen i Give.

Andre læser

Lørdag den 16. august forvandles Give midtby til et sandt slaraffenland for kræmmerfolket

Give-egnen har fået nyt taxafirma: Blåbær Knud bliver nu også til Taxa Knud

24 timer i træk på gå-ben: Jacob i kamp mod kræft i fuldt brandmandsudstyr

Give Fremad klar til frisk ny start: Stort fokus på en sund og stærk træningskultur!

Gode lunger og godt humør: Karl Erik har pustet uld i folks huse i 50 år

Givskud Zoo fejrer 56-års fødselsdag med selveste Sebastian Klein på scenen

A. Boesenbæk fortsætter den gode stime med prisbillige elbiler: Nu er det Citroëns tur!