Give-egnen har fået nyt taxafirma: Blåbær Knud bliver nu også til Taxa Knud

Foto: Knud 'Blåbær' fra Thyregod har åbnet sit helt eget taxafirma, hvor han fremover vil servicere kunder fra Give, Thyregod og Brande - plus alt det løse.Foto: Jim Hoff

Knud Blåbær, som efterhånden har været blåbæravler i Thyregod i snart 30 år, har fundet ny beskæftigelse. De økologiske blåbær bliver stadig høstet og solgt, og han har også pluk-selv af blåbær, men nu tilbyder han som noget helt nyt også taxakørsel. Og det i et område, der i den grad trænger til et løft med hensyn til udbud af taxakørsel.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE/THYREGOD: Knud 'Blåbær' fra Thyregod er kendt for sin blåbærvirksomhed gennem mange år, og nu har den driftige herre så fundet en ny beskæftigelse. For nu skal tiden også bruges på taxakørsel. Knud har nemlig konverteret sin elektriske Tesla til taxakørsel og har fået taxaskilt på taget. Baggrunden for denne beslutning og tilføjelse til job-cv’et er den, at Knud jo elsker at køre bil, og at man ikke kan avle blåbær hele året med de meteorologiske betingelser, vi har i gode gamle Dannevang.

- Nu da UBER sammen med det nye selskab DRIVR havde et godt tilbud, så tænkte jeg, at nu skulle dette prøves af, inden pensionsalderen bliver nået. Når jeg runder de 67 år om et par år, så giver det jo også mulighed for at fortsætte med at arbejde, da man jo som selvstændig vognmand selv bestemmer over sine arbejdstimer, forklarer Knud.

Styr på sagerne

Han pointerer, at denne gang er UBER på banen med en organisation, som er trimmet og overholder gældende lovgivning m.h.t. taxiudstyr og overenskomst, samt chauffører som har gennemført taxauddannelsen, og som ikke kører rundt i privatbiler som tidligere.

- UBER har for øvrigt et tilbud om 50 procent rabat på de første 2 ture, max 200 kroner rabat pr. tur, men det kræver, at man bestiller via UBER-appen. DRIVR skal for øvrigt også bestilles via DRIVR-appen, men man kan selvfølgelig også ringe til mig, men så er rabat ikke en mulighed, oplyser Give-egnens nyeste taxachauffør.

Knud vil som udgangspunkt køre ud hjemme fra Blåbærfarmen uden for Thyregod, men han vil også prøve lykken i Billund Lufthavn, når der er tryk på ankomsterne, samt MCH i Herning, når der er større arrangementer.

Andre læser

Læserbrev fra Dialoggruppen omkring Energipark Give: Hvad er er op og ned, hvad er rigtigt eller forkert?

Læserbrev: Stop nedlukningen af mindre togstationer og åbn en ny i Gadbjerg

Læserbrev: Nedlæggelse af togstationer vil være endnu et gok i nødden på lokalsamfundene

Læserbrev: Togbetjening af mindre stationer – vigtig for fremtidens kollektiv trafik.

Det skal være trygt at gå og cykle til skole: Bliv chauffør på Gives nye gå- og cykelbusser!

Ny mand bag disken: Dennis er klar til at føre cykelbutikken i Give sikkert og dynamisk videre

Fremsynet lærer startede det hele: Give har sandsynligvis Danmarks ældste friluftsbad

Lørdag den 16. august forvandles Give midtby til et sandt slaraffenland for kræmmerfolket