Historisk tilbageblik: Dengang man borede efter olie i Givskuds undergrund

Foto: Det var et ganske imponerende syn, er mødte folk ude på Gl. Tingvej tilbage i 2011, da DrillTec etablerede 'Løve 1' for at lede efter olie i undergrunden på en mark lige uden for Givskud. Foto: Daniel Hoff

I maj 2011 gik det tyske firma DrillTec, der beskæftiger sig med olieudvinding fra undergrunden, i gang med en masse boretekniske prøver på en mark et par kilometer uden for Givskud. Boringerne gik i gang på forventninger om, at der var olie i undergrunden, og at Givskud så kunne blive det nye Klondyke med en forventning om, at hvis der skulle regne olie på de multinationale, så kom det vel også til at dryppe lidt på de lokale?

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

TILBAGEBLIK: I dette historiske tilbageblik kigger vi på det uforløste olieeventyr i Givskud, der blev sat i gang i maj 2011 med en forhåbning om, at der kunne hentes sort guld op ad undergrunden.

Selve boringen foregik på Knud-Erik Nielsens mark på Gl. Tingvej, og det var det tyske firma DrillTec, der forestod de rent boretekniske manøvrer under skarpt opsyn og supervision af bl.a. drill supervisor Jerry Lee Pedersen fra JLP Consulting.

Jerry Lee Pedersen, der dengang boede i Jelling og er oprindeligt fra Canada, derfor det rockhistoriske klingende navn, fortalte dengang til omverdenen, at man forventede at gå i gang med boringerne i uge 19.

- Som I kan se, så er selve boret på plads, faktisk er vi omkring 300 m nede nu, hvor vi har støbt beton rundt om borehovedet for at beskytte de 4 grundsvandslommer, der er her i området. I starten er borehullet 12 tommer bredt, og når vi når helt til bunds, vi skal ca. 2,5 kilometer ned i undergrunden, opererer vi med en bredde på 8 tommer, oplyste Jerry Lee Pedersen, der havde visse forventninger til boringsfasen.

Forventninger om en vis succesrate

- Well, det er jo altid lidt af en lottokupon, når man påbegynder sådan en boring mht. at finde olie. Jeg kan dog garantere, at chancerne i hvert fald er over 0, men om det er 5 eller 10 procent, som det er nævnt i pressen nogle steder, er ret umuligt at sige. Men mit bud er dog, at man ikke går i gang med sådan et projekt her, uden at man forventer en vis succesrate, lød vurderingen dengang med en herlig bred amerikansk accent fra den canadiske drill expert.

Han kunne oplyse, at han havde boret efter olie både i Nordsøen og i Canada, hvor folk med store millionbeløb ude at svømme pludselig kunne ses bredt smilende med dollartegn i øjnene gennem tågerne fra den pludseligt opståede olieregn.

Hvem skulle så lukrere på det midtjyske sorte guld?

Tilbage til det der med det økonomiske, for skulle man støde på det sorte guld her i den midtjyske undergrund, skulle ejerskabet fordeles med 40 procent til GMT, 40 procent til Jordan Dansk Corporation samt 20 procent til Nordsøfonden. Der var med andre ord altså ingen risiko/chance for, at der pludselig skulle dukke en Givskud-udgave af J.R. Ewing op på den lokale scene. Men man kunne vel nok forvente, at hvis der skulle regne olie på de multinationale, så kom det vel også til at dryppe lidt på de lokale? Det var da i hvert fald forventningen i folkemunde dengang i Løvebyen.

Givskud på vej til at blive en ’guldgraverby’?

Boreprojektet på Gl. Tingvej vurderedes at komme til at koste 40 millioner kroner, og om der var gevinst med fuld joker og hele balladen på lottokuponen, forventede man ifølge Nordsøfonden at få svar på i løbet af 4-6 uger. Det kunne synes som lang tid for de topspændte givskudianere at gå og vente på at få endelig viden om, at de pludselig var Danmarks svar på den navnkundige canadiske guldgraverby Klondyke. Men omvendt havde snakken og sladderen om det her oliehalløj stået på i 2 år nu, så en måneds tid fra og til, kunne man nok godt vente i Løvebyen.

Data hemmeligholdes i 5 år

Lidt tys-tys, CIA og PET var der dog også i historien, for ifald der nu skulle findes olie, ja så ville de heldige involverede parter holde mængden hemmelig.

- Det er sådan, at licenshaverne har ret til at hemmeligholde alle data fra boringen i 5 år, og det er simpelthen fordi, man er omringet af konkurrerende selskaber, der har borerettigheder på de tilstødende jordarealer. Dem vil man jo ikke fodre med alt for mange omkostningsfrie tekniske oplysninger, inden det er højst nødvendigt, forklarede Jerry Lee Pedersen med et længselsfuldt blik op på det 31 meter høje boretårn, mens de rutinerede tyskere oliebisser puslede med at få de sidste ting på plads.

De gode borefolk benyttede klogeligt nogle af ventepauserne til at grille de fra hjemstavnen medbragte Würstchen serveret med kæk hånd og det lyseste franskbrød som tilbehør.

Tyske borebisser med grillekspertise

- Möchten Sie ein Würstchen haben, lød det høfligt fra et par flinke rødklædte borebisser.

- Nein bitte, lieber etwas Öl, lød det vanvittigt morsomme og sprogligt ganske raffinerede svar fra dagens fotograf, der åbenbart havde haft et par lyse stunder under gymnasiets tyskundervisning.

Den grinede de alligevel en del af, de flinke tyske borebisser, men man kunne dog godt have en lumsk anelse om, at frasen ’Die dumme Dänen’ nok skulle dukke op i løbet af dagen, når først den lokale var på vej hjem med gode billeder og sprængaktuelt stof fra Løve 1.

Og nu vi er i den lidt mere glimt-i-øjet prægede afdeling, så gik der tilbage i forsommeren 2011 faktisk solide rygter om, at man havde en stående bestilling på et par dromedarer hos Givskud Zoo, hvis man nu skulle finde olie ud fra betragtningen om, at de saudiarabiske oliemillionærer har deres kameler, så man må jo nødvendigvis have noget tilsvarende i Givskud på Gl. Tingvej.

Olie? Nej, men masser af geotermisk varme

Nuvel, der gik så cirka halvanden måned, før dommen faldt over oliemiraklet i Givskud: Der var lidt olie i jorden i Givskud, men ikke nok til at det var kommercielt interessant at hente det op. Til gengæld åbnede der sig en potentiel mulighed for at udnytte varmen fra undergrunden, hvor de tropiske dyr i Givskud Zoo potentielt kunne få varme i staldene, stammende fra undergrunden ved Løve 1.

Derfor ansøgte Givskud Zoos daværende direktør, Richard Østerballe, Energistyrelsen om tilladelse til at udvinde varme fra hullet.

- Det er en stor udgift for os at holde vores stalde varme, så der vil det være rigtig dejligt at få billig varme, men også noget, hvor man med god samvittighed kan sige, at det er CO2-frit, det vi opvarmer med, lød det glimrende argument fra Østerballe dengang.

Havde brug for medspillere

Der kunne ifølge geotermiske beregninger udvindes meget mere varme, end Givskud Zoo havde brug for. Faktisk kunne dyreparkens samlede årsforbrug ifølge Østerballe hentes op af borehullet på halvandet døgn.

Derfor var Givskud Zoo nødt til at finde samarbejdspartnere til projektet ud fra den logiske økonomiske devise om, at Givskud Zoo jo ville få en tilbagebetalingstid, der var fuldstændig horribel, hvis man skulle bære dette godt tænkte projekt.

Alle fjernvarmeselskaberne omkring Givskud viste dengang interesse for projektet, for det var tanken, at en række af områdets varmeværker skulle være med i det store energiprojekt. Men planerne om det store geotermiske anlæg ved Givskud Zoo er kuldsejlede. Der var simpelthen ikke penge nok til projektet, og dertil kom også, at dyreparken ikke måtte være et varmeproducerende selskab.

Dermed ingen happy ending på en historie, der i den grad havde potentiale til et flot og stort eventyr, og i dag er det altså ikke jordvarme fra Knud-Erik Nielsens mark, men derimod overskudsvarme fra Danpo i Farre, der leverer varme kalorier til fjernvarmen i Give.