De gik ud af realen i 1975 – i 2025 mødtes de igen efter 50 år til en fin hyggedag

Foto: Her har vi de 16 deltagere i fredagens reunion sammen med de to nu pensionerede lærere, Vita og Bjarne Hyldgaard. Foto: Jim Hoff

I sommeren 1975 gik en flok på 23 unge håbefulde mennesker ud af realklassen på Ikærskolen i Give. 50 år senere mødtes 16 af dem igen til reunion på Ikærskolen, hvor det blev en god dag i gensynets tegn med en masse gåture down memory lane.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Ud af de 23 realister, der i 1975 tog realeksamen på Ikærskolen i Give, er der i dag 21 tilbage, og 16 af dem mødtes igen fredag den 29. august på Ikærskolen til 50-års jubilæet for deres afsked med Ikærskolen.

Dengang var det naturligvis en flok lokale unge mennesker, der vis flid og dygtighed hev en realeksamen hjem, men i dag er de spredt for alle vinde, selvom en del dog stadig bor her i lokalområdet.

Flokken mødtes også til 25-års jubilæum, og nu her 25 år senere, var der som sagt 16 ud af 21, der havde mulighed for at mødes igen. Flokken startede op på p-pladsen ved Ikærskolen, hvor de fik besøg af de to pensionerede lærere Vita og Bjarne Hyldgaard, der med lidt hjælp godt kunne huske de fleste af deres tidligere elever.

Rundvisning på skolen med ægteparret Hyldgaard som guider

Efter en fotosession med avisen i det smukke augustvejr fik de 16 fremmødte ’elever’ en rundvisning på skolen anført af Vita og Bjarne Hyldgaard.

_ Vita og Bjarne Hyldgaard fortalte om Ikærskolen igennem tiden, imens vi fik en rundvisning. Vi havde en rigtig hyggelig dag med mange snakke om "gamle dage", imens vi nød en lækker frokost på Give Golfklub. Ester Nygaard Røen var med noget af tiden via en iPad. Hun bor i Trondheim, Norge, fortæller Lisbeth Christensen, en af 1975-realisterne, og som bor i Farre i dag.

Dagens deltagere var: Steen Åmand Olesen, Jacob Rosenhøj Jørgensen, Kristian Henrik Therkelsen, Jørgen Johnsen, Johnny Pedersen, Bente Rostgaard Nissen, Annie Dyrvig Clement, Gitte Larsen, Margit Bjerregaard, Birgit Vindbjerg, Helle Kristensen, Inger Rundin, Inge Lise Karlsen, Anne-Lise Pedersen, Anette Lak Rasmussen og Lisbeth Christensen

 

Det oprindelige klassefoto af realklassen fra 1975 - det var dengang drenge kunne gå med langt hår og stadig se hamrende godt ud. Privatfoto

Andre læser

Vildt nok: Louise er den eneste kvinde i Danmark med jagttegn til langbue

Den kamp havde det hele: Give kom på tavlen i intenst lokalbrag mod Brande

Væksttræet har sagt farvel til Torvet: Gives første vartegn har holdt flyttedag

Liganedrykkerne fra Kolding IF var for stor en mundfuld for oprykkerne fra Give

Liv og glade dage i Give Lystanlæg: Sammenholdets musikfestival leverede igen varen

Landsbyhygge når det er bedst: Masser af aktive borgere til Aktive Dage i Grønbjerg-Langelund

Karlskov giver den fuld gas i weekenden med Dirty Trail og cykelsponsorløb