Godt nyt: Så er vi tilbage med den trykte avis

Efter 4 ugers ’ferie’ til den trykte udgave af Vores LokalAvis er vi nu tilbage med vores printavis. Den ligger klar på de sædvanlige pickup-steder mandag den 28. juli lige omkring middagstid.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

AVISEN: Så er ferien slut for den trykte udgave af Vores LokalAvis. Efter 4 ugers dvale er papirudgaven nu igen på trapperne, og det ved vi glæder rigtig mange af vores dejlige trofaste læsere. Man har naturligvis kunnet læse daglige nyheder på online-avisen i de fire uger ’papiravis-tørke’, og her kan vi da også konstatere, at der har været godt gang i læsningen af de lokale nyheder og historier.

Men fra og med mandag den 28. juli er den populære trykte avis stærkt tilbage, og den kan vanen tro afhentes omkring middagstid på de 21 forskellige pickup-steder, der som bekendt er fordelt over et ret stort geografisk område.

Udover de mange lokale artikler og historier indeholder den trykte avis jo også en masse annoncer fra lokale butikker, erhverv, foreninger osv., så nu kan man igen orientere sig på dette område. Vi ser frem til atter at kunne servicere jer alle sammen med en god lokal trykt avis – og ønsker alle velkommen tilbage fra en forhåbentlig god og batterioptankende ferie

 

Andre læser

Ny skiltning gør klar til den røde løber: Give har 350.000 m² erhvervsjord til salg

FC GOG Fodbolddage – nyt tiltag fra lokal fodboldklub 

Det skal være trygt at gå og cykle til skole: Bliv chauffør på Gives nye gå- og cykelbusser!

Ny mand bag disken: Dennis er klar til at føre cykelbutikken i Give sikkert og dynamisk videre

Fremsynet lærer startede det hele: Give har sandsynligvis Danmarks ældste friluftsbad

Lørdag den 16. august forvandles Give midtby til et sandt slaraffenland for kræmmerfolket

Give-egnen har fået nyt taxafirma: Blåbær Knud bliver nu også til Taxa Knud

Givskud Kultur og Aktivitetscenter får støtte til omfattende renoveringsprojekt