Inspirerende kundeevent hos Tøttrup Guld Sølv Ure med smykkebrandet Spirit Icons

Foto: Team Tøttrup med indehaver Susanne Sandholm og de to salgsassistenter Annette Vilstrup og Ann Bøgild Therkildsen står klar til at tage imod til kundeeventen den 5. maj i butikken i Østergade. Foto: Jim Hoff 

Tirsdag aften den 5. maj fra kl. 18.00 til kl. 20.00 bliver der afholdt en inspirerende kundeevent hos Tøttrup Guld Sølv Ure, hvor der vil være fokus på smykker fra brandet Spirit Icons og gode rabatter på produkter fra netop Spirit Icons.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE BUTIKSLIV: Spirit Icons er et af de mange smykkebrands, man finder på hylderne og i montrerne hos Tøttrup Guld Sølv Ure i Østergade i Give, og netop dette mærke, der blev lanceret af Tim og Daniel Christensen i 2013, vil der være stort fokus på til kundeeventen den 5. maj.

Før Tim og Daniel startede deres eget brand, havde de begge mange års erfaring fra den skandinaviske ur- og smykkebranche. De ønskede at skabe et brand, hvor de kunne forene deres passion for tidløst design med personlig historiefortælling.

Unikt og personligt

Det er nemlig således, at der bag navnet "Spirit Icons" ligger en klar idé om, at hvert smykke skal ses som et unikt "ikon", der bærer på bærerens personlige historie og "spirit". Brandet blev ligeledes grundlagt på et princip om at behandle sølv og zirkoner med samme respekt og håndværksmæssig kvalitet, som man normalt reserverer til guld og diamanter.

I dag fokuserer Spirit Icons i høj grad på bæredygtighed ved at anvende 100 procent genanvendt sølv og guld i deres produktion.

Rabatter, konkurrence og goodiebags

Indehaver af Tøttrup Guld Sølv Ure, Susanne Sandholm, kan oplyse, at der i forbindelse med denne aftens kundeevent vil være 20 procent på alle Spirit Icons' smykker, ligesom huset også vil traktere med en let anretning og vin.

- Undervejs vil man også kunne opleve et inspirerende oplæg med brand creator Tim Christensen, der deler tankerne og historien bag brandet. Der vil desuden være goodiebags samt mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor der er en lækker Spirit Icons-præmie på højkant, fortæller Susanne.

Billetter til eventen købes i butikken, og da der er et begrænset antal, sælges billetterne efter først til mølle-princippet. Susanne, der glæder sig til at byde folk indenfor til en stemningsfuld aften med smykker, inspiration og forkælelse, kan ydermere oplyse, at sidste frist for tilmelding er den 1. maj.

Andre læser

Ildsjælen Lone brænder for sit arbejde som centerleder – og nu runder hun et skarpt hjørne

Klimajob i børnehøjde: Børn fra Ikærs SFO og klub i oprydningshumør

Klar til fagprøve: Kig lige ind i Din Tøjmand og giv Andreas en high five

Superfed afslutning: Give HK’s ungdomsspillere gav den fuld gas til Snickers Cup

Sommerfest i Give, ja hvad er det nu lige at det er?

Magnus Rasmussen dobbelt målscorer: Veloplagt Givehold sænkede Skibet

Så blev flaget hejst i Gryden: Nu starter tennissæsonen for alvor!