Klar til fagprøve: Kig lige ind i Din Tøjmand og giv Andreas en high five

Foto: Andreas Lassen, der er elev hos Din Tøjmand i Give, skal i uge 18 lave en fagprøve, og her har han fokus på det danske modebrand Mosh Mos med dertilhørende konkurrence. Foto: Jim Hoff

Den 1. oktober 2024 startede Andreas Lassen fra Børkop i lære hos Din Tøjmand i Vestergade i Give, og nu her 1 ½ år senere er han klar til at aflægge sin fagprøve og gå til eksamen – og derfor kører Andreas en helt speciel event i butikken i uge 18.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE BUTIKSLIV: Andreas Lassen, der er elev hos Din Tøjmand i Give, har snart udstået sin læretid på 2 år, og i den forbindelse skal han lave en fagprøve og efterfølgende op til eksamen i fagprøven. Det betyder, at han har valgt at fokusere på det danske modebrand, Mos Mosh Gallery, i butikken i uge 18.

- Fagprøven skal afleveres den 26. maj, og så skal jeg til mundtlig eksamen den 9. juni. Min event i butikken handler som sagt om brandet Mos Mosh Gallery, og det foregår på den måde, at hvis man køber et stykke tøj fra dette brand, så kan man skrive sit navn og telefonnummer bag på kvitteringen, og så deltager man i en konkurrence, hvor man samlet set kan vinde præmier til en samlet værdi på 4500 kroner. Jeg finder 3 vindere mandag den 4. maj, og de får besked via telefon, fortæller Andreas.

Lækkerier til kunderne

Udover denne fine konkurrence er der også lidt ekstra lækkert til kunderne i uge 18.

- Fredag den 1. maj er der fra klokken 14.00 lidt lækker chokolade og lidt drikkelse til folk, og lørdag den 2. maj serverer vi små lækre kager fra Nytorvs Bageri med dertil hørende hvid- og rødvin.

- Jeg ser virkelig frem til denne uge, og skal så efterfølgende lave noget analysearbejde omkring økonomi, pr-arbejde osv. på ugens forløb til min fagopgave, forklarer Andreas, der udover at stå i butikken i Give også er en rigtig dygtig midtbanespiller på Gauerslunds JS 2-fodboldhold.

Vil gerne blive i Give

Han har som sagt været omkring 1 ½ år i Give, og han vil meget gerne blive i butikken, når han er udlært.

- Jeg synes, at Give er en rigtig god by, jeg er faldet rigtig godt til, og kender nu kunderne godt. Det betyder, at jeg kender deres præferencer for tøjmærker, og så synes jeg også, at atmosfæren og stemningen her i butikken er rigtig god.

- Derfor er det heller ikke noget problem, at jeg har de her cirka 35 minutters kørsel fra Børkop til Give hver dag. Jeg kan køre på motorvej det meste af strækningen, så det går rigtig fint med det, konstaterer Andreas med et stort smil.

Andre læser

Give El lever fint op til sit navn: har investeret i 4 el-varebiler fra AT Biler

Shell Express kommer til Give, Kollemorten og Uhe – nu starter store ombygninger

Læserbrev angående manglende vedligehold af kommunale grusveje

Historisk beslutning: Museum Give bliver en selvejende institution

Superfed afslutning: Give HK’s ungdomsspillere gav den fuld gas til Snickers Cup

Ny træner – nye spillere: Så kom den nye håndboldsæson i gang!

Sommerfest i Give, ja hvad er det nu lige at det er?

Magnus Rasmussen dobbelt målscorer: Veloplagt Givehold sænkede Skibet

Så blev flaget hejst i Gryden: Nu starter tennissæsonen for alvor!