Lokalt slagteri med udfordringer: Christoffer Melson og Gerda Jørgensen på besøg hos DanePork

Foto: Leo Grønvall. DanaPork tog imod Christoffer Aagaard Melson, Søren Broch og Gerda H. Jørgensen. Privatfoto

Fredag den 20. marts 2026 var folketingsmedlem Christoffer Melson (V) og byrådsmedlem i Vejle Kommune, Gerda Jørgensen, på besøg hos Leo Grønvall, der er indehaver af DanePork, et lokalt svineslagteri beliggende i Randbøl.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

ERHVERV og POLITIK: DanePork A/S - oprindelig Slagtergården St. Lihme A/S - er et selvstændigt, privatejet slagteri beliggende mellem Vejle og Billund. Her har man en kapacitet, der gør, at man kan servicere såvel den lille slagter som den store fødevarekoncern.

Der er tale om et lokalt griseslagteri med 800 ansatte, som slagter 40.000 grise om ugen. En stor del af DanePorks kød sælges i Danmark, men virksomheden eksporterer til både det meste af Europa, USA, Kina, Japan og Australien.

800 medarbejdere fra 14 forskellige lande

De 800 medarbejdere kommer fra 14 forskellige lande; kun 20 procent fra Danmark, men mange fra tredjelande. Der er god dialog med Job Vejle om rekruttering af medarbejdere, men det er afgørende at kunne få indenlandsk arbejdskraft, så der er behov for, at der er gode muligheder for at ansætte folk fra tredjelande.

Nu befinder vi os jo midt i en ganske hæsblæsende valgkamp, hvor der vrimler frem med valgløfter og politiske forslag af både den ene og den anden karakter, og i den forbindelse har folketingsmedlem og kandidat Christoffer Melsen fra Venstre, sammen med byrådsmedlem i Vejle Kommune Gerda Jørgensen, også fra Venstre, og sammen med Venstres formand på Give-egnen, Søren Borch, besøgt DanePork og fået en snak med indehaver Leo Grønvall.

DK har en stor rolle at spille i at sikre fødevaresikkerhed

Apropos valgkampsrelaterede politiske forslag har der i den seneste tid været talt en del om mængden af madproduktion i Danmark: Skal vi nøjes med at producere og slagte den mængde kød, vi selv spiser? Det vil være en stor fejltagelse at gå den vej, lyder vurderingen fra Leo Grønvall – hvilket Melson og Jørgensen er enige i.

- Vi har en stor rolle i at sikre fødevaresikkerhed i Europa, men er også en stor spiller i verden. Vi er gode til dyrevelfærd i Danmark. Vi er frontløbere på at gøre det endnu bedre, når vi taler om grise med hele haler og overlevelse af pattegrise. Rundt i verden er der stor respekt for vores dyrevelfærd, pointerer Grønvall.

Produktion af lokal grøn strøm giver mening

En anden vinkel på miljø og klima, som Leo Grønvall ønsker at få fokus på, er, at etableringen og godkendelse til vedvarende energi kan foregå hos virksomheden – produktion af lokal grøn strøm, f.eks. fra solceller, bør fremmes, så den enkelte virksomhed kan bruge egen produktion.

- Der er udfordringer i at få det til at fungere i dag, men det er den rigtige vej at gå, hvis produktion af grøn energi skal give bedst mening, konstaterer Leo Grønvall.

Udfordrende at etablere virksomhed i landdistrikter

Han kom også ind på den kendsgerning, at DanePork er en lokal virksomhed, der er funderet i et lokalområde – og ikke ligger midt inde i f.eks. Vejle.

- Det at etablere en virksomhed i landdistrikter giver store udfordringer. Et tjek på planloven er tiltrængt. En anden ting er transport. Muligheder for at benytte modulvogntog bør fremmes. Ved at benytte større biler og færre kørsler er mere miljøvenligt, understreger Grønvall, der hermed fik givet såvel folketingsmanden Christoffer Melson som byrådsmedlemmet Gerda Jørgensen nogle gode emner med sig hjem til henholdsvis Christiansborg og byrådssalen i Vejle Kommune.

Andre læser

Gymnastikkens statsminister kunne fejre 25-års jubilæum som formand ved en superflot forårsopvisning

Total opbakning: Supergod start til de nye folk på Give Camping & Cafeteria

Godt i gang i Give Løber: Her løber vi altid med et smil på læben

Rigtig god forårsgave: Flot bog og plakat fra Skulpturby Give

Melson på besøg hos lokale landmænd: Vi er blevet en skydeskive i valgkampen!

Marianne og Michael er så klar: Nu er Hedegård Forsamlingshus shinet op!

Fart, forår og fællesskab på grusvejene ved Gudenåens udspring

Rentefrie latterbrøl: AL Sydbank Comedy Night med 900 veloplagte tilskuere på lægterne