Ny barbershop til Give: Lawen Abdullah har åbnet Prime Barber i Østergade

Foto: 28-årige Lawen Abdullah har åbnet frisørsalonen 'Prime Barber' i Østergade 7 i Give - og brugt 100.000 på renovering og ny indretning. Foto: Jim Hoff

Give har fået en ny barbershop i Østergade 7, hvor Lawen Abdullah fra Vejle har overtaget butikken efter ’Hos Jonas’ og åbnet ’Prime Barber’. Inden åbningen har Lawen brugte mange penge på renovering af butikken, så barbershoppen nu står knivskarp.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE BUTIKSLIV: Der er kommet nyt liv i frisørsalonen i Østergade 7 i Give. Salonen er blevet totalt renoveret med nyt interiør, der er blevet malet og generelt er salonen blevet shinet flot op både indvendig og udvendigt.

Det er 28-årige Lawen Abdullah fra Vejle, der har overtaget salonen efter ’Hos Jonas’, og salonens nye navn er ’Prime Barber’.

- Jeg har investeret omkring 100.000 kroner i renovering og nyt udstyr til salonen, fortæller Lawen, der kommer til Give med 12 års erfaring fra branchen.

Glæder sig til at blive en del af lokalsamfundet i GIve

- Siden 2018 har jeg været selvstændig, og da en af mine venner fortalte mig, at salonen her i Give var til salg, slog jeg til. Jeg havde lyst til at prøve noget nyt, for det er meget stressende og travlt at arbejde i en barbersalon i Vejle.

- Her i Give er der mere ro på, knap så stressende, og så er det en lokal by, hvor alle kender hinanden, og hvor man kan få nogle gode snakke med kunderne. Det der lokale fællesskab glæder jeg mig meget til at opleve og blive en del af, fortæller Lawen.

Flot åbningstilbud

I forbindelse med åbningen af salonen kører Lawen med et åbningstilbud fra den 18. til den 27. juni, hvor det kun koster 100 kroner at blive klippet.

’- Det er min velkomstgave til kunderne i Give, og så er jeg også meget omhyggelig og påpasselig med hensyn til klipning og barbering af de lidt ældre. Her kan jeg også fjerne hår i næsen og på ørerne – og jeg passer som sagt ekstra meget på med de opgaver, fortæller Lawen.

Han er selv i salonen, der har åbent mandag-fredag fra 9.30 til 17.30 og lørdag fra 9.30 til 15.00.

Andre læser

Så skete det endelig: Give Sygehus er solgt – nu skal der laves lejligheder

22 år og selvstændig: Mads har startet sit eget murerfirma op i Give

Klar til at dyste konsekvent om oprykningsbillet: Give HK har lavet aftale med 18 spillere

Flot fremmøde til kommunens informationsmøde om processen omkring Energipark Give

Efter 35 år som byens hestemekka: Give Rideklub er snart fortid

Give sikre på oprykningsspil efter 4-2-sejr mod Stavtrup