Ny natursti på 175 km. indviet ved flot event på Tinnetgaard

Foto: Her bliver snoren så klippet helt i øjenhøjde - og dermed var den nye Gudenåsti indviet netop ved Gudenåens udspring. Foto: Anne Ringgaard Kaiser 

Vejret viste sig fra sin smukkeste side, og stemningen var i top fra start til slut, da Gudenåstien blev indviet d. 28. marts. Her var Tinnetgaard ét ud af 8 udvalgte indvielsessteder – og det blev en forrygende dag i de smukke naturomgivelser.

Af Sandra Lynge Pedersen - Tinnetgaard

VONGE: Mere end 500 mennesker samlede sig på Tinnetgaard for at tage del i festlighederne, da snoren blev klippet, og starten på Gudenåstien officielt blev markeret. Stien er opdelt i 18 etaper og snor sig gennem ådale, skove og søer i noget af Danmarks smukkeste natur.

Tinnetgaard var ét ud af otte udvalgte steder, hvor indvielsen fandt sted samtidig. Dagen bød på flagallé, taler og smuk korsang fra Kildernes Kor, ligesom der var mulighed for at komme med på guidede vandreture i området.

Der var naturligvis også mulighed for at hygge sig med en god kop kaffe og småkager ved eventet på Tinnetgaard. Foto: Hans Jørgen Hansen

Fra Vonge til Randers Fjord

I laden på Tinnetgaard blev der hygget med kaffe og cookies, mens snakken om den nye sti gik. Gudenåstien strækker sig over hele 175 km fra Gudenåens Udspring til Randers Fjord - og på Tinnetgaard er man både stolte og henrykte over at være placeret lige dér, hvor ruten begynder.

Stien løber gennem otte kommuner, og er etableret af Naturstyrelsen i samarbejde med kommunerne og med støtte fra A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden.

 

Foto: Hans Jørgen Hansen

 

Foto: Hans Jørgen Hansen

 

Foto: Hans Jørgen Hansen

Andre læser

Gadbjerg Skoles 70-årsdag fejret med flot fest og herlige skolehistoriske tilbageblik

Pippi og Mars: Børnene på Firkløverskolens Ikær-afdeling tog lige på fantasirejse en uges tid

Stolt og bevæget Vagn Degnbol klippede snoren til Museum Gives nye særudstilling

Flot opvisning: Øster Nykirke IF har fået godt fat i gymnasterne

Golfklubbens klubsekretær overraskende vinder af Vores Lokalavis’ tipsdyst