Ruth har rundet et skarpt hjørne: En fornøjelse at blive 90, når helbredet og hovedet fungerer

Foto: Ruth Petersen fra Givskud fyldet 90 år den 18. november i år, og hun har bragt mange frivillige timer af sit liv i foreningsarbejde og med velgørenhed. I 2016 modtog hun på den konto Årets Frivilligpris i Vejle Kommune. Foto: Jim Hoff

Samme dag som Danmark gik til valgurnerne til kommunalvalget, fyldte Ruth Petersen fra Regulusparken i Givskud 90 år, og da den friske og rørige dame havde stemt på skolen, kom familien på besøg hjemme i privaten hos dagens fødselar, og så blev der ellers hygget igennem.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

LIVETS MILEPÆLE: Den 18. november i det herrens år 1935 kom der en lille sød pige til verden ude i Bøllund ved Give. Forældrene hed Lydia og Emil Sørensen, og den lille pige fik navnet Ruth. Og det er hende, denne artikel handler om, for som man nok kan regne ud, bogstaveligt talt, så er Ruth, der i dag hedder Petersen til efternavn, blevet 90 år for nylig. Og det endda på selve den dag, hvor Danmark skulle til stemmeurnerne ved kommunalvalget – og selvfølgelig startede Ruth da også sin 90-års fødselsdag med at gøre sin borgerpligt og gå op og stemme på Givskud Skole.

Landmandsdatter fra Bøllund

Ruth er ud af en søskendeflok på 4, hvoraf de 3 stadig er nulevende. Hun har to børn, Hanne og Jørgen, der bor i henholdsvis Give og Tørring, og det er i alt blevet til 5 børnebørn samt et oldebarn.

- Jeg er født og opvokset ude i Bøllund ved Give. Mine forældre havde en bondegård, der lå meget tæt ved skolen og lige over for købmandsbutikken, så det var let både at komme til skole og at handle ind i det daglige, konstaterer den friske 90-årige kvinde med et smil.

7 år i Bøllund Skole

Ruth fortæller, at hun havde den samme lærer, nemlig lærer Jensen, i samtlige de 7 år, hun gik i skolen i Bøllund, og de typisk var 3-4 klasser samlet i en skolestue, da det ikke ligefrem myldrede med børn på de respektive årgange.

- Men det fungerede fint, og da jeg gik ud af 7. klasse, kom jeg på Vesterlund Ungdomsskole i et halvt år. Dengang var det delt således op, at pigerne var på skolen et halvt år i sommerhalvåret, mens drengene var der et halvt år i vinterhalvåret – vi gik altså ikke sammen med drengene på noget tidspunkt, fortæller Ruth.

Startede vognmandsfirma med Gunnar i Givskud

Da hun var færdig på Vesterlund, kom hun tilbage til gården i Nøllund, hvor hun indgik i en ordning med sin storesøster.

- Det var sådan, at vi skiftevis hjalp til hjemme på gården og skiftevis var ude at tjene, og det fortsatte så, indtil vi blev gift. For mit vedkommende skete det i 1955, hvor jeg blev gift med Gunnar Petersen her fra Givskud. Vi flyttede her til byen ud på Vejlevej, der hvor Givskud El holder til i dag, og her startede vi en vognmandsforretning op.

- I 2000 døde Gunnar desværre, og jeg solgte så bygningerne og den fiskesø, Gunnar havde fået gang i, til elektriker Edvard Vemmelund, og så byggede jeg mit eget hus her i Givskud i Regulusparken – og jeg har været rigtig glad for at bo her gennem nu 25 år, selvom de naboer, jeg havde i starten, ikke er her mere, idet der jo er sket en løbende udskiftning, fortæller Ruth.

Hjemmesyerske for Brandtex i 15 år

Hun arbejdede som kontordame/telefonist for Gunnar i vognmandsfirmaet, og derudover arbejdede hun også som syerske for Brandtex i 15 år, hvor hun arbejdede hjemmefra.

- Det var en rigtig fin kombination, for på den måde kunne jeg både passe vognmandsforretningens telefon, man havde jo ikke mobiltelefoner dengang, og samtidig også være aktiv med mine hænder og producere noget. På et tidspunkt fik jeg lyst til at prøve noget nyt, så jeg kontaktede det lokale plejehjem, Apotekergården, her i Givskud og fik ansættelse der som fast afløser.

- Her var jeg fra 1984 til 1985, altså et års tid, og så var jeg nødt til at stoppe, idet de mange år som syerske havde givet mig tennisalbuer, og det er ikke rart at arbejde med i den branche. Så jeg stod ved en skillevej. Hvad nu, Ruth?

Støttepædagog for handicappet skoleelev

Ruths datter Hanne, der arbejdede i administrationen på Ikærskolen, fortalte hende så, at skolen søgte en støtte til en ung dreng med et fysisk handicap, og det job søgte Ruth. Så.

- Det gik dog i første omgang til en ung lærerstuderende, men året efter ringede skolelederen mig op og spurgte, om jeg stadig var frisk på jobbet – og det var jeg. Jeg blev så fast støtte for den dengang 8-årige dreng i 15 timer om ugen, hvor jeg hjalp ham med praktiske ting som at løfte skoletasken, spille bold med ham i idrætstimerne, og vi to havde 2 rigtig gode år sammen i 2. og 3. klasse. Herefter ophørte støtten til ham, og så måtte jeg ud på markedet igen, erindrer Ruth.

Hun tog så fat i den lokale børnehave i Givskud, og her blev hun ansat som fast tilkaldevikar, hvor hun arbejdede et år og havde en supergod tid.

Med til at starte Club 92 op

Nu er Ruth, som man nok har kunnet læse sig frem til, en kvinde med en stærkt kreativ åre, så sideløbende med diverse jobs har hun syet vaskeklude til rumænske børn, hvor hun har samarbejdet tæt med Ruth Jakobsen fra Give, da det var Ruth Jakobsen, der sørgede for at sende vaskekludene videre fra Danmark til Rumænien.

- Jeg har også været besøgsven for en mand på Riis Plejehjem, som jeg har besøgt i 16 år, og i 1992 var jeg sammen med Else Poulsen og Nanny Hyldborg med til at starte Club 92 op her i Givskud. Fra 1992 til 1996 holdt vi til hver torsdag i skolens fælleslokale, men da Baptistkirken blev sat til salg, købte byen den og lavede en selvejende institution (med lidt hjælp fra kommunen) og etablerede Club 92 her – hvor vi stadig er. Og jeg er stadig med i klubben og møder op hver mandag aften, hvor man kan strikke, hyggesnakke, spille kort og billard osv. Det er også her, vi strikker til de hjemløse i Vejle, og i det hele taget er det bare et godt sted at være, hvor vi har det rigtig godt sammen socialt, konstaterer 90-års fødselsdagsbarnet med et stort smil.

Flotte hyldester og priser

I 2016 blev Ruth Petersen helt fortjent hædret med Vejle Kommunes Frivilligpris både som en påskyndelse af hendes engagement i Club 92 og hendes store indsats med at samle tøj osv. ind til udsatte børn. Et flot skulderklap, som Ruth naturligvis satte stor pris på, og diplomet hænger da også den dag på væggen hjemme i hendes stue.

I 2024 fik Ruth så en ny fin anerkendelse, idet hun blev udnævnt til æresmedlem af Club 92, hvor hun blandt andet har taget tjansen som kasserer i fornemme 30 år – altså en tredjedel af sit liv.

Og hvordan er det så at runde tallet 90?

- For mig er det dejligt, for jeg har et godt helbred, jeg er glad og klarer mig selv i det daglige med at passe hus og have osv. Jeg har min egen bil, som jeg stadig kører rundt i, og det gør mig uafhængig. Jeg er stadig aktiv i Club 92. Derudover har jeg en god ven i Vagn Andersen fra Give; vi har nogle gode stunder sammen.

- Og så elsker jeg jo at hækle og høre lydbøger samtidig – her kan man være produktiv og høre en god bog samtidig, det er supergodt, pointerer Ruth, der er rigtig glad for, at begge hendes børn bor tæt på, så man kan mødes ofte uden at skulle køre flere hundrede kilometer.

Til privat 'køreprøve' hos Hanne

Apropos kørsel, så har hendes to børn, Hanne og Jørgen, haft hende oppe til en ’privat køreprøve’, hvor det var Hanne, der tog den som motorsagkyndig – og her bestod Ruth med glans.

På selve fødselsdagen havde Ruth som sagt besøg af sin nærmeste familie, og lørdag den 22. november holdt hun så fest på Diagonalkroen i Give, hvor der var inviteret 30 gæster til en hyggelig fødselsdagsfest. - Her var det igen min nærmeste familie, børn, børnebørn og oldebarn samt de nærmeste venner og Vagns familie, der var med, og vi havde en rigtig fin fest, konstaterer Ruth, der efterfølgende med stor glæde og stolthed viser nogle af de mange gaver frem, som hun fik på den store dag, hvor der skulle pustes hele 90 lys ud i den store fødselsdagslagkage.