Sofa-Jørgensen er stolt: Kæmperos til den indre byudvikling i Give midtby, hvor grønne vild med vilje-oaser og historiske ruiner stortrives

Foto: Vores faste underbetalte klummeskribent Sofa-Jørgensen har i denne omgang en hel del at sige om byudviklingen, eller manglen på samme, i Give midtby. AI Grafik

Sofa-Jørgensen er dette medies autodidakte klummeskribent, som ser både lokalområdet og verden med kritiske og humoristiske briller fra bunden af sin rustrøde 80’er Alcantara-sofa. Jørgensens intellekt er formet af en livslang hang til stegt flæsk med persillesovs og en indædt kærlighed til tyske Schlagerhits.

KLUMME: I denne omgang har avisens kritiske klummeskribent, Sofa-Jørgensen, rettet sit knivskarpe kikkertsyn mod den meget udtalte positive udvikling af Give, som en by, der i raketfart er på vej mod de 6.000 indbyggere.

Klummen er et resultat af en munter lørdag eftermiddag på et lokalt værtshus, hvor den gode Sofa-Jørgensen havde en masse kvalitetstid med gutterne Bacon Olsen, Røde Richard og Klåge Åge.

Her faldt snakken efter et par hurtige shots og grønne velsignelser fra fadølsanlægget om udviklingen i Give, og her kan den gode Sofa-Jørgensen fortælle, at Bacon Olsen var ude med den helt store hammer.

- Prøv li’e at hør’ her, drenge! Nu har vi 2 år hørt om, hvor skidefantastisk det hele er i Give med alle de nye hytter, der bliver bygget i Golfbyen og Blomsterparken. Folk vælter til Give i bundter, kan vi høre og læse i avisen, og det er da fantastisk – selvom vi sgu’ da ikke kan se, at der kommer flere folk her på værtshuset.

- Fint med vækst i Pigernes Kvarter, men her i Drengenes Kvarter sker der da nul og en skid. Men det allerværste er da, hvordan midtbyen ligner noget fra en dårlig polsk b-film. Sygehuset står og forfalder, og det ender garanteret med at blive flygtningecenter for en masse palæstinensere. Grunden, der tidligere husede biblioteket, ligner noget, en konkurstruet svineproducent får brakmarksstøtte til; det gamle diskotek Dalton ligger hen som en sørgelig ruin, der ikke ligefrem pynter i byen, og så er der den tomme grund ved siden af Matas i Østergade, hvor der vokser mere ukrudt end i Klåge Åges underbukser. Det er en skandale! Simpelthen.

Her måtte jeg så lige mane til besindighed, eller sagt på Bacon Olsensk, bede min vrede makker om at lukke r… og koble den smukke hjernekapacitet, han har, til mundtøjet.

- Bacon Olsen, du har jo ikke fattet en brik af, hvad det er, der foregår i Give midtby. Tror du, at det ikke er helt bevidst, at de der fire steder, du kæfter op om, ser ud, som de gør? Ingen politikere, lokalråd eller andre kloge godtfolk ville da lade det her ske, hvis ikke det var en del af en langsigtet strategi.

- En ting er, at Give buldrer derudaf med en masse nye boliger, men vi må ikke glemme historien og naturen i alt det her. Det handler om, at Give skal være et grønt område, hvor der er plads til grønne oaser lige midt i byen, plads til at vise, hvordan tingene, helt i Museum Gives ånd, oprindeligt så ud, og det er jo den slags, der tiltrækker turister til byen. Det er jo fantastisk, at vi i Give har vores helt egen udgave af Hammershus nede ved Dalton, at vi har to flotte bynære grønne oaser, hvor insekter og herreløse hunde og katte kan have en fest – og tænk sig, at vi har en kommune, der er så rummelig, at de nikker ja til, at vi kan få lov til at bevare vores gamle sygehus som et museumhistorisk monument over stedets storhedstid. Ja, man lader endda lyset brænde døgnet rundt på sygehuset, så man virkelig kan se, hvor historisk smukt det hele er.

Nu er Bacon Olsen jo ikke den hurtigste knallert på havnen, så han faldt af allerede ved det tunge begreb ’langsigtet strategi’, og Klåge Åge mente, at jeg burde stille op til byrådet for Moderaterne, så klog jeg var.

Nej tak, så hellere hoppe i havnen i Vejle, var mit svar til det forslag – og da det nu var min tur til at give en omgang, indtraf freden igen ved stambordet, hvor snakken drejede over på Gives nye 1. divisionsholds chancer for at overleve i 1. division – og det blev en meget kort snak.

Nuvel, lad os her på falderebet udbringe en stor salut til de gode mennesker, der sørger for, at vi i Give er så rummelige, at vi har plads til grønne oaser og plads til at rumme gamle faldefærdige bygninger. Her er vi jo lysår foran den kommunale hovedstad.