A. Boesenbæk fortsætter den gode stime med prisbillige elbiler: Nu er det Citroëns tur!

Foto: Indehaver Alex Boesenbæk, her ved SUV ë-C3 Aircross-modellen,  har nu fået nogle elbiler hjem fra Citroën, som sælges til rigtig gunstige priser. Dermed skal der følges op på det fine salg af elbiler fra Peugeot. Foto: Jim Hoff

Efter en succesfuld sommer med et rigtig godt salg af elbiler fra Peugeot, er A. Boesenbæk i Give nu klar med næste indsatsområde på markedet. Denne gang handler det om Citroën, der nu er klar med nogle skarpe tilbud på 2 af deres elbilsmodeller.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Lige før sommerferien lancerede den lokale automobilforhandler A. Boesenbæk fra Give nogle knivskarpe tilbud på elbiler fra Peugeot. Indsatsområdet blev udbredt via fine annoncer og en artikel her i avisen, og indehaver Alex Boesenbæk kan her i starten af august nu melde tilbage om et rigtig godt salg af de populære Peugeot-modeller.

- Kampagnen med de virkelig lave priser på elbilerne fra Peugeot har virkelig været en succes, og nu er vores andet bilmærke her i butikken, Citroën, så klar til at følge op med deres bud på rigtig gode tilbud på nogle af deres elbilsmodeller, fortæller Alex Boesenbæk.

Tilgængelig for den brede befolkning

Det betyder i overskrifter, at Citroën nu skruer op for charmen og ned for priserne, ud fra devisen om, at den franske bilproducent vil forstærke sin mission om at gøre elbiler til et realistisk valg for den brede befolkning.

- Prisen på ë-C3 sænkes for eksempel med 20.000 kr. på alle versioner, og med dette nye prisniveau synes jeg jo nok, at Citroën for alvor melder sig på banen i forhold til at kunne levere elbiler til danskerne i en attraktiv økonomiklasse, konstaterer Alex.

Positive forventninger til salget

På bagkant af succesen med de indledningsvis nævnte prisnedsættelser på Peugeot-modellerne har Alex da også positive forventninger til salget af elbiler fra Citroën.

- Jeg synes jo, at Citroën med de nye priser sætter handling bag ambitionen om at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for alle. Vi ved jo, at det fra starten af har været Citroëns målsætning at gøre ë-C3 til en folkelig elbil, og det sætter de da nu en tyk streg under med denne prisnedsættelse, der gælder hele modelprogrammet.

Her er det salgskonsulent Danny Boesenbæk, der viser en af de attraktive elmodeller fra Citroën frem. Foto: Jim Hoff

Spækket med lækkert udstyr

Alex kan ydermere oplyse, at ë-C3 fås i udstyrsvarianterne You! og Attraction (der også er nedsat 20.000 kroner), der som standard er udstyret med Citroën Advanced Comfort-systemet, der med den progressive hydrauliske affjedring udligner ujævnheder i vejen og sikrer den karakteristiske Citroën-komfort.

- Alle varianter leveres inkl. 5 års fabriksgaranti og tilbyder en rækkevidde på op til 326 km. Af fremhævet udstyr på Attraction-varianten kan jeg bl.a. nævne 17" alufælge, aut. klimaanlæg, 10” Touch Screen m. trådløs Apple CarPlay, bakkamera, parkeringssensor bag, 3D-navigation, mørktonede bagruder og indtræk i stof/kunstlæder, oplyser Alex, der kan tilføje, at Citroën ë-C3 allerede har modtaget international anerkendelse i form af den prestigefyldte pris ”Golden Steering Wheel 2024” for bedste bil under €25.000, hvilket er en blåstempling af både design, komfort og værdi for pengene.

Attraktive leasingsmuligheder

Akkurat som det er tilfældet med forretningens Peugeot-modeller, kan også Citroën-modeller privatleases til virkelig konkurrencedygtige priser.

- Således kan den nye ë-C3 Aircross PLUS leases fra kun 2.145 kr. om måneden og sætter dermed en ny standard for, hvor billigt det kan være at lease en elbil. Det er et af Danmarks pt. billigste privatleasingtilbud, og til prisen får man en rummelig og fuldelektrisk SUV med fem sæder, høj siddeposition og Citroëns velkendte komfort med et moderne og robust SUV-design.

Bonusinfo: A. Boesenbæk Give har lige fået en opgørelse fra Peugeots hovedkontor, der i tørre tal fortæller, at virksomheden er landets 3. bedst sælgende Peugeot-forhandler, kun overgået af mastodonterne i Aalborg og Odense.

Kæmpestor cadeau til de lokale ildsjæle, der nu i 3. generation står bag virksomheden!

 

 

Andre læser

Stærkt konkurrencedygtige: A. Boesenbæk klar med vilde tilbud på elbiler!

Er du frisk til en gang pigefodbold? Give Fremads U17-piger kan godt bruge flere spillere

Give Fremad klar til frisk ny start: Stort fokus på en sund og stærk træningskultur!

Danpoløb, gadefodbold, fest og legender: Igen en bred vifte af aktiviteter til sommerfesten i Farre

Seje cykelryttere trodsede regnen – og på målstregen ventede helstegt pattegris

Givskud Zoo fejrer 56-års fødselsdag med selveste Sebastian Klein på scenen