LÆSERBREV: Debatindlæg vedrørende VE anlæg Give

Foto: Bent Olsen fra Moderaterne i Vejle Byråd bringer her et debatindlæg angående VE anlægget i Give-Thyregod. Privatfoto

Redaktionen har modtaget nedenstående debatindlæg fra Bent Olsen, Byrådsmedlem i Vejle kommune for Moderaterne -  Dampskibsvejen 40, 7120 Vejle Øst.

Af Bent Olsen – Moderaterne

LÆSERBREV: Hvor er det egentlig dejligt at der endelig kommer positive tilkendegivelser fra de mennesker og familier der berøres direkte af den måske kommende VE park i Give/Thyregod/Dørken.

Debatten har i min optik været noget ensidig og meget følelsesladet på negativsiden - og der er altid to eller flere sider af en sag.

Hurra for at vi nu ser flere vinkler og nuancer. 

Jeg ønsker at bidrage til debatten om energianlæg i Give ved at fremhæve nogle af de positive aspekter, som overses i diskussionen.

For det første vil et "fuld styrke" energianlæg inkl. det forkætrede biogasanlæg, skabe betydelig lokal værdi. 

Det bidrager meget til grøn omstilling og reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer, hvilket er afgørende for at nå nationale og internationale klimamål. 

Samtidig styrker det forsyningssikkerheden og gør os mindre sårbare over for udsving på energimarkedet.

Store lokale energikrævende virksomheder og dermed arbejdspladser, sukker efter lokal grøn energi og det vil for dem være ret afgørende, for at kunne bevare og udbygge konkurrenceevnen. Det er altså mange hundrede arbejdspladser i spil - enten på positiv eller negativsiden.

Det ville i øvrigt være skønt hvis "de store" virksomheder turde sige det højt i stedet for at hviske det til enkelte politikere...

Derudover har energianlæg en ikke uvæsentlig økonomisk dimension, som kommer lokalsamfundet til gode. Investeringer i anlæggene medfører arbejdspladser både under opførelsen og i driften. Det giver lokale virksomheder og landmænd fantastiske muligheder for at indgå i leverandørkæden og skaber aktivitet i området.

Endelig er der et perspektiv på innovation og udvikling. Energianlæg i Give kan være med til at tiltrække nye teknologier og samarbejder, som styrker kommunens profil som en grøn og fremtidsorienteret region - og i høj grad komme lokalområdet til gavn.

Husk i øvrigt at vindmøller, solceller og biogasanlæg efter al sandsynlighed kun er en midlertidig løsning de næste 30-50 år. Engang for ikke så længe siden gravede vi gas ned i vildhed, før det var det olie og endnu før kul og koks ...

Jeg tror bestemt på, at  der kommer stærkere teknologier på den lange bane, men lige nu er VE parker vores bedste skud for at kunne levere decentral lokal grøn energi.

Andre læser

Målbevidst og ambitiøs: Kæmpetalentet Oleksandra fra Givskud viser sig flot frem i kampsporten Moo Duk Kwan Tang Soo Do

Knuses eller beholdes? Strid i Lindeballe om gamle gravsten

Fantastiske nyheder fra Give Camping: Maja fra Give er klar til at drive både campingpladsen og cafeteriet!

Give henter 1. pladsen i flest solgte byggegrunde i kommunen i 2025

Fortsat flot vækst i Vejle Kommune – og Give rykker sig med 3,7 procent

Teateruge på Karlskov Friskole med fokus på venskab, sammenhold og fællesskab

Afbuds- og skadesramt Givehold startede 2026 ud med nederlag til oprykningsbejler

Give-Thyregod gør det igen: Ny sending nødhjælp fra Give til Ukraine

Sådan: Museum Give rundede de tilstræbte 10.000 besøgende i 2025

Nyt træningskoncept for ældre: Træn dig stærk på Kastaniehaven