Den danske chokoladehistorie fra 1700-årenes luksusdrik og frem til nutidens Yankie-barer

Foto: Annette Hoff der er dansk historiker, forsker, fhv. museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus, kommer til Give med et foredrag om chokoladens historie. Privatfoto

Det er et på alle måder sødt, lækkert og interessant foredrag, som Grundtvigsk Forum inviterer på tirsdag, den 10.marts kl. 14.00 i Give Sognehus. Der står nemlig chokolade på menuen.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Annette Hoff der er dansk historiker, forsker, fhv. museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus, nu forfatter og foredragsholder har forsket i nydelsesmidlers historie bl.a. chokoladens historie.

Og hun ankommer til Sognehuset i Give i regi af Grundtvigsk Forum, hvor hun vil holde et foredrag, hvor det er chokolade, der er i centrum.

Foredraget bringer hele historien om danskernes brug af chokolade - helt tilbage fra 1700- årenes luksusdrik og frem til vores egen tids Yankiebarer og gourmet-chokolader.

Fra drikkechokolade til fast chokolade

Hvordan har danske familier levet med chokolade op gennem århundrederne, hvordan overgik det fra udelukkende at være drikkechokolade til at blive fast chokolade, man kunne spise?

- Disse og mange andre spørgsmål besvarer Annette Hoff og ledsages af mange billeder, som Annette har brugt i bogen ”Den Danske Chokoladehistorie” som udkom i 2016. I sit foredrag vil Annette også komme ind på afrikanske børneslavearbejde og den mørke chokolades sundhedsfremmende virkninger, fortæller Marianne Holm fra Grundtvigsk Forum, og Marianne kan også oplyse, at tilmelding ikke er nødvendigt, og at der er kaffe/te med i indgangsprisen.

 

I 2016 udkom Annette Hoff med bogen ”Den Danske Chokoladehistorie”. Privatfoto

Andre læser

Informationsmøde om ny motorvej mellem Billund og Give den 9. marts

Fra skjult mulighed til synlig indsats: GGUC sætter fokus på gratis undervisning til voksne

Nu kan der faktuelt være 4 fodboldbaner og 197 boliger på vej til området ved det nye idrætscenter

Flot leverance fra lokale strikkedamer på Kastaniehaven til krigsramte Ukraine

Endnu en stor succes for det nye markeds-setup i Grønbjerg-Langelund

Fodbold, finter, fadøl og fællesskaber: Firmafodbolden storhittede i Give