Ekstra fokus på elevfravær har givet pote på Firkløverskolens Søndermarksafdeling

Foto: Firkløverskolens Søndermarksafdeling er ifølge en rapport fra Cepos lykkedes med skolens tiltag i forhold til at mindske elevfraværet på bedste vis. Foto: Jim Hoff 

Dårlig trivsel, skolevægring og fravær er desværre udfordringer, der er meget oppe i tiden i de danske folkeskoler. I Give har man på Firkløverskolen sat ekstra lys på elevernes fravær og iværksat forskellige tiltag – og det har ifølge en rapport fra Cepos givet pote.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Her i starten af det nye skoleår 2026-27 landede der en rapport på diverse skolelederes borde landet over, hvor der var fokus på ”Elevfravær i folkeskolen i 2025”. En nærlæsning af denne analyse, der er baseret på tal fra 813 folkeskoler, placerer en af Firkløverskolens afdelinger, Søndermarkskolen i Give, på en fornem 30. plads.

Skolen kan i 2025 fremvise en såkaldt ’negativ effekt’ på -2,1, hvilket betyder, at eleverne kommer mere i skole end forventet. De fleste skoler ligger ifølge Cepos-analysen med en effekt mellem -0,8 og 0,7.

- Det handler om at få flere børn i skole – ikke om placeringer på en liste!

Tallene placerer Give i toppen af skolerne med fine fraværstal sammen med Mølholm Skole (-1,0) og Petersmindeskolen (-1,3), men det er egentlig ikke så meget placeringen i tabellen, der vækker glæde, siger Ebbe Weng, der er viceskoleleder på Firkløverskolen.

- For os handler det ikke om placeringer, men om at vi er lykkedes med at få flere børn i skole, at vi har børn, der er glade for at gå i skole, og at vi via vores interne tiltag har formået at håndtere fraværsproblematikkerne på en god måde på Søndermarkskolen, der er en udskolingsskole (7.-9. klasse, red.), hvor fraværsproblemerne generelt er størst, pointerer Ebbe.

2 års arbejde i Fraværsteamet bærer nu frugt

De interne tiltag viceskolelederen indledningsvist omtaler handler om, at man for to år siden oprettede et såkaldt ’Fraværsteam’, bestående af de 4 afdelingsledere, sekretariatslederen samt en skoletilknyttet socialrådgiver fra kommunen, som via sit kendskab til børnene i Familieafdelingen kan bringe viden om de respektive børn/familier og faglighed af socialpædagogisk karakter på bordet.

- Fraværsteamet favner lige fra 0. til og med 9. klasse samt specialklasserne, og vi har i de første år afholdt møder en gang om måneden. Her har vi haft spotlight på de elever, der har over 10 procent fravær, og i disse tilfælde og i tvivlstilfælde har vi taget fat i lærerne for nærmere afklaring af situationen.

Det er fast kutyme, at vi sender brev ud til forældrene, hvis et barn har over 10 procent i fravær, og generelt er vi i tæt dialog med forældrene omkring de her problematikker. I det nye skoleår vælger vi så at afholde møder i Fraværsteamet 4 gange om året, igen med stor fokus på de elever, der overskrider 10 procent i fravær, forklarer Ebbe.

Viceskoleleder Ebbe Weng er på skolens vegne glad og stolt over, at tiltaget med Fraværsteamet har båret frugt. Han ser det som et godt tegn på, at eleverne er glade for skolen. Foto: Jim Hoff

Ved alvorlige tilfælde er der tæt dialog med forældrene.

Med tallene fra den nye Cepos-analyse i hånden kan man på Firkløverskolen konstatere, at man ligger der, hvor man gerne vil.

- Tallene er bestemt fine, og det bliver nok svært at rykke ret meget yderligere den rigtige vej, så nu gælder det om at fastholde, og så skal vi også hele tiden være obs på at vurdere fraværstallene. Skyldes det for eksempel 14 dages ferie med forældrene i september, er det jo ikke så alarmerende som hvis der er tale om fravær grundet skoletræthed, skolevægring, mobning eller andre årsager.

- Generelt ringer alarmklokkerne, når de høje tal skyldes ulovligt fravær, og det er her, vi for alvor kommer på banen med forskellige tiltag – altid i tæt dialog med forældrene og kontaktlærerne i de respektive klasser. På Søndermarken har vi også en lærer, der arbejder specifikt med de her problematikker, en slags støttelærer/socialmedarbejder, der danner bro mellem skole og hjem i forhold til at afklare udfordringer med elever, der befinder sig i et vakuum mellem skole og hjem.

Handler om at skabe fællesskaber, alle kan se sig selv i

- Vi opererer med det vi kalder ’mellemformer’, som er fleksible pædagogiske tilbud, der kombinerer almen- og specialundervisning. De hjælper elever med særlige behov, så de kan støttes i eller tæt på deres almindelige klasse i stedet for at blive sendt i entydige specialklasser.

- I det hele taget handler det for os om via en fleksibel tilgang til fraværsproblematikkerne at skabe nogle gode lokale fællesskaber for eleverne – for det er noget, vi alle har brug for. Ingen børn/unge har brug for at være isolerede, så vi skal skabe fællesskaber, som alle kan se sig selv i, siger Ebbe.

Fedt, at tiltagene har givet pote.

Det handler derfor om, at man i det gode faglige og pædagogiske arbejde i og omkring Fraværsteamet får kortlagt, hvor eleverne befinder sig både fagligt og menneskeligt, så man ud fra den viden kan skabe nogle rammer, hvori alle elever kan se sig selv og lykkes. Det kan bl.a. handle om differentieret undervisning.

- Den slags her tager tid, og det kræver, at vi alle ser samme vej. Det er vigtigt, at eleverne er omgivet af kendte voksne, der ved, hvad der er på spil, og hvad der rører sig hos den enkelte elev.

- Det er ikke let, og det kræver meget af lærerne, men det er fedt at se, at vores tiltag har givet pote, og fedt at se, at pilen peger den rigtige vej. Vi har også søsat et tilbud med juniormesterlære, hvor elever i 8. og 9. klasser kan komme ud i praktik 2 af skoleugens 5 dage. Et tilbud til bogligt udfordrede elever og elever, der er meget motiverede til at komme videre med deres liv i forhold til en erhvervsuddannelse gennem praktisk læring.

Kræver en stabil lærergruppe

Hvis sådan en indsats som ovennævnte skal lykkes, handler det i høj grad også om en stabil, fast lærergruppe, der er hands-on på de benævnte udfordringer.

Her kan Ebbe oplyse, at fraværsprocenten i lærergruppen også er faldende – hvilket også er med til at styrke det daglige fællesskab omkring såvel undervisningen som de her socialpædagogiske tiltag.