Nyt fra skolejournalisterne i Thyregod: Skør i bolden

Foto:

Skør i bolden er et skuespil opsat på Thyregod Folkeskole. Her har eleverne arbejdet i en uge på et sjovt og humoristisk skuespil.

Skrevet af : Lea, Anna, Mia og Ida

Skuespil på Thyregod Skole

DET GODE SKOLELIV: I uge 11 har vi her på Thyregod Skole været i fuld gang med en opsætning af teaterstykket “Skør i bolden". Et stykke der handler om en dreng, der hedder Filip, som ikke helt kan finde ud af, hvad der egentlig er så sjovt ved fodbold.

Eleverne har i løbet af ugen arbejdet med forskellige fokusområder på tildelte værksteder. På skuespillerholdet har skuespillerne igennem hele ugen arbejdet hårdt på at lære replikker for at få det hele til at hænge sammen.

Musikholdet har på samme måde øvet sig på deres del af forestillingen. På rekvisitter arbejder eleverne målbevidst for at få færdiggjort rekvisitterne og scenen. Her bliver der malet, tegnet og limet på livet løs

-Vi laver skilte til kiosken, det er vildt sjovt, men også lidt svært, lyder det fra en gruppe indskolingselever på rekvisitter

Forberedelse og forventning

Folk over hele skolen var hen over ugen i gang med forberedelserne til forestillingen torsdag aften den 12. marts. Der var en forventningsfuld atmosfære, hvor folk til dels glædede sig, og til dels var nervøse.

Vi har snakket med mange forventningsfulde børn, der alle glædede sig til forestillingen og som gjorde deres bedste for at stykket bliver en succes.

På holdene arbejdede folk fra alle klassetrin sammen, hvor de store hjalp de små og omvendt. På den måde blev der i løbet af ugen opbygget nye relationer og nye venskaber.

 

 Tre friske gutter efter veludført gerning på malerværkstedet. Privatfoto

Værkstederne og deres opgaver

På de forskellige værksteder havde man forskellige opgaver. Der var fem værksteder: Hhv. musik, skuespil, PR, rekvisitter og catering. Musik arbejdede på at fremstille og opføre musiknumre til stykket, som skulle hive stykket op til nye højder.

Skuespillerne var selvfølgelig hovedpersonerne i denne historie. De arbejdede hårdt på at sætte det spændende stykke op. På PR blev der skabt reklamer og andre former for omtale for at skabe opmærksomhed. På rekvisitter blev der lagt et stort stykke arbejde, da det er her alle genstande til skuespillet bliver skabt.

Catering var alles helte, da det var dem, der stod for mad og drikke under forestillingen, og som gjorde det rart for os alle.

Vi elever på Thyregod, er i hvert fald helt vildt spændte, og vi glæder os meget til forestillingen. Vi håber på, at det vil blive en succes, og at alle der kommer, vil nyde forestillingen i lige så høj grad som vi har nydt at lave den.

Andre læser

Yogalærer fra hjertet: Matilde hjælper folk til at finde ro gennem blidt yogaforløb

Stor spørgelyst: Velbesøgt infomøde om Give-Billund motorvejen

Folketingspolitiker ser stort potentiale i etablering af Børnekulturhus i Vonge

Valgflæsk og valgmøde: Fint vælgermøde på Give Camping med Vind og Melson

Kom til voksen-workshop: Nu skal der for alvor gang i Børnekulturhuset i Vonge