Nytårskoncert: Når livets taktarter mødes i musikken

Foto: Tidligere folkeskolelærer og præst Jørgen Løvstad og hans datter, den konservatorieuddannede operasanger Camilla Løvstad gæster sognehuset i Give den 20. januar med sang og musik. Privatfoto

Grundtvigsk Forum i Give inviterer til en dejlig koncertoplevelse tirsdag, den 20. januar kl. 14.00 i Give Sognehus, hvor man kan opleve en rørende og unik koncertoplevelse med far og datter, hvor generationer smelter sammen i musik og fortælling.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Tidligere folkeskolelærer og præst Jørgen Løvstad, sætter sig til klaveret tirsdag den 20. januar klokken 14.00 i sognehuset i Give, mens hans datter, den konservatorieuddannede operasanger Camilla Løvstad fylder rummet med sin strålende sopran.

Publikum inviteres til at synge med på fællessange, deltage som kor og lade sig rive med af de smukke melodier fra operarepertoiret. Ind i mellem musikken deler far og datter personlige anekdoter, historier om komponister og digtere, samt refleksioner over sangenes temaer og den tid, de er skabt i.

Her får man som tilhører mulighed for at være del af en intim og livsbekræftende musikoplevelse, hvor fællesskab, historie og sang går hånd i hånd. Når musikken bliver bindeled mellem generationer, mærker vi livets dybeste klang.

Tilmelding til koncerten er ikke nødvendig – og alle er velkomne.

Andre læser

Butikslokale med kæmpestort potentiale klar til at skabe liv på Torvet

Så lykkedes det efter godt et år: Populær lokal grillbar er solgt

Norlys/Sinal vil nu ind i Give med fibernet – og det vækker stor bekymring og undren hos MES

Dramaet udeblev: Nyt lokalråd på plads i Thyregod efter sobert ’krisemøde’

Spændende projekt på banen i Vonge: Børneworkshop på skolen om det nye Børnekulturhus

Hedegård Forsamlingshus er solgt – og gæt engang hvad det skal bruges til fremover

Slagterbutikkens lokaler i Farre er solgt til Food Production – men der er ingen konkrete planer for bygningerne