Museum Give – Vejle Vesteregns kulturhistoriske mødested nu med fysiske forbedringer

Foto: Skilte-Rikke har monteret ny film på vinduerne i gangen op mod skolestuen. Nu, når man kigger ud ad vinduet, kigger man direkte ind i en gårdsplads på heden. Foto: Museum Give

Museumsleder Mathias Christiansen Broch Christiansen kommer her med en ’tilstandsrapport’ på, hvordan det går på museet mht. til de mange praktiske opgaver, der skal løses for at få museets fysiske rammer til at spille maksimalt i forhold til de besøgende.

Af Mathias Christiansen Broch – museumsleder Give

GIVE: Den seneste måned har vi arbejdet med at gøre museet endnu rarere at være på. For Museum Give skal være et sted, hvor folk har lyst til at mødes, diskutere, lære og generelt bare have det rart sammen. Det kræver noget af rummene, og også noget af os!

Det er nogle gange et puslespil, at få enderne til at mødes. For selvom vi har meget plads på museet, så må vi bare blankt erkende, at store dele af bygningen ikke er blevet bygget til at være et museum og mødested. Nogle døre er smalle, andre er lave. Nogle steder er der masser af naturligt lys, der skinner ind gennem vinduerne, nogle steder er der slet ingen vinduer. Og nogle steder er der enormt dårlig akustik. 

"Nye vinduer?"

Dørene har vi ikke gjort noget ved (endnu), men lysindfald derimod har vi arbejdet lidt med. Særligt på vej op mod skolestuen og udstillingen ”Dannelsen af Danmark”. For vi oplevede, at når gæsterne stod nede i forhallen og så op mod den del af museet, så havde de svært ved at afkode, at der rent faktisk var noget at komme efter.

Kombinationen af meget lys fra de store vinduespartier ud mod museumsgården, og det mørkere udstillingsområde foran skolestuen skabte en uheldig situation, hvor kontrasten simpelthen blev så stor, at man hverken så det ene, eller det andet. Hvordan løser man sådan et problem?

Nu hænger forhal og udstilling bedre sammen

Vi havde heldigvis nogle erfaringer at trække på, da vi satte skoleudstillingen op. For på sprossevinduerne, monterede vi Julie Lolks illustrationer af undervisningssituationer fra Neder Donnerup Skole. Måske kunne man gøre noget tilsvarende på de store vinduer. Illustrationen skulle ganske vist være større, men måske det kunne dæmpe lysindfaldet nok, til at lokke museets gæster på opdagelse i en del af Danmarks dannelseshistorie.

I sidste uge gik alting op i en højere helhed, da Skilte-Rikke monterede ny film på vinduerne. Nu, når man kigger ud ad vinduet, kigger man direkte ind i en gårdsplads på heden, som den blev portrætteret af Hans Smidth på maleriet ”En fremmed spørger om vej i bondegård på heden”. Det er nok en lille ting, men det får forhal og udstilling til at hænge meget bedre sammen.

Liv i forhallen

I samme ombæring har vi også rokeret rundt i forhallen. Der står nu et bindingsværkshus- og byggeri midt i rummet, som er udgangspunkt for de aktiviteter, man kan lave på museet i løbet af sommeren. Det er meget rarere at opholde sig i forhallen, som ikke føles helt så stor som tidligere, og det skaber nogle små miljøer, som er rare at opholde sig i.

Et bedre mødested

I museets havestue, hvor besøgende skoleklasser kan spise deres frokost, eller foreninger mødes til foredrag eller diskussioner, har vi også været i gang. Vi er rigtig glade for rummet, fordi det netop tillader større forsamlinger på museet. Men rummet har været udfordret af enormt dårlig akustik. Det har været en udfordring både for små og store brugere af huset. Vi har mange gange talt om, hvordan vi kunne gøre det bedre.

Der er ikke særlig højt til loftet i rummet, så det skulle være noget, der ikke løste et problem, og samtidig skabte et andet. Med hjælp fra museets frivillige tirsdagsmænd og Karl Erik Lund, har vi fundet en rigtig god løsning. De seneste par uger har vi fået monteret nogle tynde akustikpaneler i loftet, og det er intet mindre end en fornøjelse. Nu kan der holdes små – og store møder – i rummet. Uden man bliver helt ør i hovedet af rummets genklang! 

Det er små forbedringer, og arbejdet er på ingen måder afsluttet. Men alt i alt er det med til at højne museets kvaliteter, og gøre det endnu bedre, til det, som museet allerede gør godt. Så vi går på med krum hals, og glæder os over, at vi hele tiden bevæger os i den rigtige retning!