Suveræn sejr til Holm og Mørup ved DM-løb omkring Give og Givskud

Foto: Børge Holm og Jørn Mørup på vej mod en sikker sejr i 3. afdeling af Danmarksmesterskabet i bilorienteringsløb omkring Give og Givskud. Privatfoto

Aarhus Automobil Sport afviklede lørdag 3. afdeling af Danmarksmesterskabet i bilorienteringsløb med start hos A. Boesenbæk Biler i Give og mål ved Givskud Forsamlingshus.

Pressemeddelelse

MOTORSPORT: Deltagerne blev sendt ud på en cirka 70 kilometer lang rute gennem området omkring Give og Givskud, hvor de skulle løse en række orienteringsopgaver på små veje, grusveje og gennem skovområder. Den udfordrende rute gav flere mandskaber problemer undervejs, og der blev kæmpet hårdt om placeringerne i alle klasser.

Sikker 1. plads til de forsvarende mestre

I den bedste klasse levede de mangedobbelte danske mestre Børge Holm fra Thisted og Jørn Mørup fra Struer fuldt ud op til favoritværdigheden. Med en sikker og fejlfattig indsats gennem hele løbet sikrede de sig sejren med blot 99 strafpoint.

Andenpladsen gik til søn-og-far-mandskabet Andreas og Henrik Jørgensen fra Frederikssund. De sluttede med 270 strafpoint og måtte dermed se sig klart distanceret af vinderne.

På tredjepladsen fulgte Jesper og Svend Erik Hedevang fra Ikast med 315 strafpoint. Hedevang-mandskabet havde færre registrerede fejl på ruten end Frederikssund-holdet, men et større samlet tidsforbrug betød at de måtte nøjes med tredjepladsen.

Udfordrende og interessant rute

Løbsleder Bernd Thrysøe var godt tilfreds med dagens arrangement:

- Vi har haft et godt løb med mange sportslige udfordringer og en flot deltagelse. Ruten gav deltagerne noget at arbejde med, og deltagerne fik virkelig testet deres evner inden for både kortlæsning og præcis orientering.

Efter målet ved Givskud Forsamlingshus samledes deltagerne til middag og præmieoverrækkelse, hvor vinderne af 3. afdeling af Danmarksmesterskabet kunne hyldes.

Aarhus Automobil Sport takker A. Boesenbæk Biler for støtten til arrangementet samt de mange lodsejere, der velvilligt stillede private veje og områder til rådighed for løbet.

Top 3, M-klassen:

1. Børge Holm/Jørn Mørup, Thisted/Struer – 99 strafpoint

2. Andreas Jørgensen/Henrik Jørgensen, Frederikssund – 270 strafpoint

3. Jesper Hedevang/Svend Erik Hedevang, Ikast – 315 strafpoint

Andre læser

Nyt liv til Brittas inspirerende og farverige kunstværk

Efter fire års venten: Løve-babyboom på vej i Givskud Zoo - Zootopia

De gør det igen: Bokseklubben i Give klar med endnu et nyt tiltag!

Lokale politikere til kamp for Thyregods udvikling: Stærke lokalsamfund kræver mere end arbejdspladser

VM i børnehøjde: 145 fodboldglade børn farvede Give Stadion rødt i fem dage

Nyt fra Vejdirektoratet om Give-Billundemotorvejen: Det er sket de seneste måneder

Flashback: Fremsynet lærer startede det hele - Give har sandsynligvis Danmarks ældste friluftsbad

Fodboldlegender og samlere mødtes til messe i Jelling 

God oplevelse i sommervarmen: Gratis guidet skulpturvandring i Danmarks Største Udendørs Galleri