17 km. lang gasledning på vej mellem Give og Tørring

Foto: Der arbejde og graves i disse dage på Østerhovedvej i forbindelse med etableringen af en 17 km lang gasledning mellem Give og Tørring. Foto: Jim Hoff

I disse dage er der påbegyndt en etablering af en gasledning mellem Give og Tørring, Der er tale om en ca. 17 km lang forstærkningsledning, der skal forbinde de to eksisterende gasledningsnet i området: Nørskov-nettet og Egtved-nettet.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE-TØRRING; Der graves og arbejdes i disse dage heftigt på Østerhovedvej mellem Give og Riis, hvor der er gang i et garrelateret arbejde. Projektet, der tovholdes af Evida, der er Danmarks statslige gasdistributionsselskab, som har ansvaret for at drive det nationale gasnet og transportere gas ud til private husstande og virksomheder, omfatter etablering af en ny ca. 17 km lang forstærkningsledning, en 40 bars gasledning, mellem Give og Tørring.

Forstærkningsledningen skal forbinde de to eksisterende gasledningsnet i området: Nørskov-nettet og Egtved-nettet. Formålet med forstærkningsledningen er at sikre stabile gastryk i de eksisterende net og på sigt kunne tilbage føre overskydende bionaturgas mellem de to net.

Skaber bedre balance

Opkoblingen sker på eksisterende F-net-ledning ved ventilgruppe på Østerhovedvej 2 i Give, samt en opkobling ved Tørring på ventilgruppe og stålledning ved Sønderbrogade 99.

EVIDA finder det nødvendigt at etablere to forstærkningsledninger, for at kunne håndtere det fremtidige overskud af bionaturgas. Forstærkningsledningerne skal forbinde ’Vardenettet’ og ’Egtvednettet’ med fordelingsnettet ’Nørskovnettet’. Ved at sammenbinde fordelingsnettene skabes den nødvendige ringforbindelse, der kan føre den producerede bionaturgas rundt, så den kan bruges der, hvor der er et behov.

I projektet er der behov for etablering af 3 rørdepoter, med en størrelse på ca. 6000 (Give), 4000 (Givskud) og 3500 (Tørring) m2, oplyser Evida.

Foto: Her et kort over, hvor den nye gasledning (den røde linje) skal gå, Grafik Evida

Andre læser

Fra 190 hk til 400 hk: Magnus Sølund er klar til næste skridt i drifting

Lokale sponsorer sikrer tryghed for de unge: Natteravnenes nye mobile DROP-IN var en kæmpe succes i Jelling

Bilorienteringsløb: DM-feltet gæster Give og Givskud

Kreativitet og folkelighed gik op i en højere enhed: Kunst & Skulpturfestivalen i Give storhittede

Imponerende: Skulpturby Give går ind i sin 21. sæson – nu med 91 værker

Game on og vrooom vrooom: Veteran- og havetraktortræk til Sommerfest i Give

Vild præstation: Give Atlet Klub hentede 3 guldmedaljer ved de Nationale Begyndermesterskaber

Jonas udlever sin fodbolddrøm: Fra Jyllandsserien i Give til 1. division i Aarhus

Knivskarp indsats: Give tilbage på sporet med flot 6-1 sejr over Skibet