Læserbrev fra byrådsmedlem og folketingsmedlem Rune Bønnelykke angående Energipark Give

Foto: Folketings- og byrådsmedlem Rune Bønnelykke leverer her et kritisk indlæg omkring Energipark Give. Privatfoto

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra byråds- og folketingsmedlem Rune Bønnelykke (DF) omkring processen med Energipark Give.

LÆSERBREV: Det er helt forventeligt, at Energipark Give skaber modstand. Projekter med så store vindmøller og solcelleanlæg er ikke bare grønne visioner – de griber direkte ind i hverdagen, i naturen og i vores fælles landskab. Det er de lokale borgere, der mærker konsekvenserne på egen krop, ikke dem bag skrivebordene.

Sagen rækker også langt ud over Thyregod og Give. Alt for ofte bliver vores landdistrikter udpeget som løsningen, når der skal findes plads til energiproduktion, mens byerne i høj grad går fri. Det åbne land bliver gjort til energifabrik. Den ubalance er hverken rimelig eller holdbar, og den bør vi turde udfordre, for jeg mener ikke, at vores landområder og lokalsamfund skal ende som energifabrikker.

Og ja, vi skal reducere CO₂-udledningen. Det er et fælles ansvar. Men vi skal også være ærlige: Et projekt som Energipark Give gør ikke nogen reel forskel for det globale klima alene, og det kan hverken sikre stabil eller nødvendigvis billig strøm. Derfor må den grønne omstilling ikke ende som symbolpolitik med store lokale indgreb og meget begrænset effekt.

Vi bør turde tænke langt bredere end vind og sol. kernekraft er en stabil energikilde, der kræver langt mindre plads og leverer strøm uafhængigt af vejret. Og nej – det er hverken farligt, urealistisk dyrt eller noget, der tager årtier at bygge i dag. Moderne anlæg etableres i tidsrammer og økonomier, der i stigende grad er sammenlignelige med større sol- og vindprojekter – især når man medregner driftssikkerhed og arealforbrug.

Samtidig skal byerne til at tage et større ansvar. I vores nabolande placeres kernekraft ofte i nærheden af større byer – ikke gemt væk i landdistrikterne.

Borgerinddragelse er vigtig, men den skal være reel. Lokale stemmer skal have indflydelse på, om projekter gennemføres – ikke kun hvordan de justeres.

Energipark Give handler derfor om retning: Skal landområderne fortsat bære byrden, eller finder vi en bedre balance mellem land og by?

Mit svar er klart: Det er et nej tak til Energipark Give, et nej tak til nye højspændingsmaster gennem Syddanmark – og et klart ja tak til kernekraft.