Sommerudflugt til smukke Fyn med besøg på bl.a. Keramikmuseet Clay i Middelfart
Foto: Turen går til bl.a. Sixtus Hotel, Hindsgavl Slot og Lyng Kirke på Fyn, når Grundtvigsk Forum i Give inviterer på udflugt. Her er vi på Sixtus Hotel. Privatfoto
Grundtvigs Forum i Give inviterer igen i år til en hyggelig og oplevelsesrig sommerudflugt, hvor fællesskab, kultur og naturskønne omgivelser er i centrum.
Af Marianne Holm – Grundtvigsk Forum
GIVE: Grundtvigsk Forum I Give inviterer nu til sommerudflugt, hvor det er den smukke ø, Fyn, der er målet. Der er afgang tirsdag, den 15. september 2026 fra Bøgetorvet kl. 9.30, og turen går først til CLAY Keramikmuseum i Middelfart, hvor deltagerne får mulighed for at opleve museets spændende udstillinger og den imponerende samling af dansk keramikkunst.
Efter besøget på Clay venter en dejlig frokost på Sixtus Hotel og Konference, der ligger smukt ned til Fænøsund, her serveres en lækker buffet med udsigt over vandet.
Efter frokost kører vi gennem den smukke Hindsgavl Dyrehave, hvor de fritgående hjorte kan opleves på nært hold. Turen går også forbi det historiske Hindsgavl Slot, som ligger smukt omgivet af skov og park.
Fin kombination af kultur og hygge
Turen går videre til Lyng Kirke, hvor deltagerne får en lille guidet rundvisning i den særegne og moderne kirke. Kirkens arkitektur er inspireret af en blodbøg, som kan ses udenfor kirken, hvilket tydeligt ses i bygningens organiske former og spændende udtryk.
Under besøget serveres der kaffe/the og kage, inden turen går videre hjemad.
Dagen byder således på en fin kombination af kultur, natur, arkitektur og hyggeligt samvær. Efter en oplevelsesrig dag forventes hjemkomst til Give omkring kl. 17.00.
Grundtvigs Forum ser frem til en dejlig sommerudflugt med gode oplevelser og hyggeligt fællesskab.
Se annoncen her i Vores LokalAvis for yderlige informationer

Privatfotos.











































