Kælder-vin klar med flot eventprogram for resten af 2026

Foto: Johnny Mortensen og Malthe er klar til at byde folk velkommen i regi af Kælder-Vin til en masse events i de sidste 4 måneder f året. Foto: Jim Hoff 

På Rådhusbakken 29 i finder vi butikken Kælder-Vin, der excellerer i gode smagsoplevelser med salg af øl, vin, spiritus og forskellige delikatesser. Nu er butikken klar med en oversigt over deres events for resten af 2026.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE LIV: Efteråret og vinterhalvåret er så småt ved at være på trapperne, og i den anledning er Kælder-Vin i Give nu klar med en række hyggelige og varmende events, som de gerne vil invitere deres kunder ind til.

Malthe Mortensen fra Kælder-Vin kan oplyse, at man nu har sat programmet for resten af året, og at de i butikken glæder sig til de næste måneder.

To faste events pr. måned - med stor tilslutning

- Vi er rigtig stolte over, hvad vi har samlet sammen. At vi i en by som Give kan fylde omkring to events om måneden er noget, vi aldrig tager for givet - og noget vi håber på at kunne blive ved med længe endnu, lyder det indledningsvist fra Malthe

Han pointerer, at man hos Kælder-Vin går meget op i at lave smagninger til enhver smag og dermed også når ud til en bred målgruppe.

- Og det har vi virkelig taget bogstaveligt i år. I starten af september afholdt vi for første gang en alkoholfri smagning, som overraskede os med fantastisk opbakning og en super hyggelig stemning - også selvom der ikke kom procenter indenbords.

Der er masser af fine events på plakaten hos Kælder-Vin, hvor der både skal smages på vin, portvin, champagne og øl. Privatfoto

Klar til en ny udgave af portvinsfestivalen

Kigger vi på eventkalenderen står der en Naturvinssmagning på blokken den 1. oktober, derudover en Sequeirinha Portvinssmagning den 9. oktober på Give Camping samt en eksklusiv champagnesmagning den 27. december.

- Udover de to events kommer vi til at afholde en række af vores faste smagninger. Vi starter ud med Johnnys Årlige Fødselsdags Smagning den 23. oktober, hvor man for billetprisen få både vinsmagning og en 3-retters menu på Give Camping.

Den 7. november kan vi invitere til vores Portvinsfestival, som vi afholder for 3. år i træk. Dette foregår også på Give Camping, hvor du får mulighed for at smage dig gennem minimum 80 forskellige portvine til en attraktiv pris, oplyser Malthe.

Vær med til at smage dig frem til årets julevin

Kælder-Vin har også fået indført en fin tradition, hvor man sammen med kunderne er med til at finde Kælder-Vins julevin for dette år, og her har Malthe flere gode nyheder.

- Det gør vi ligesom vi plejer med en årlig Julevinssmagning den 12. november. Her får du serveret en række vine og dessertvine blindt til julemaden og risalamanden. Det er herefter kun op til smagssanserne at stemme på, hvilken vin man synes fungerede bedst.  Denne smagning kommer også til at foregå hos Give Camping – og igen til en gunstig pris. Og det stopper ikke her med de mange events, for den 27. oktober inviterer vi til vores årlige Juleølssmagning her i kælderen. Her sørger vi for pølser på grillen, hvor vi efterfølgende skal smage os gennem en række af de juleøl, vi har fået på hylderne i år.

Malte kan ydermere oplyse, at hvis man ønsker mere info om de respektive events eller at købe billetter til en eller flere af de ovennævnte arrangementer, så har Kælder-Vin gjort det rigtig nemt gennem butikkens webshop.

- Her køber du nemt dine billetter og får tilsendt bekræftelse og billet på mail, lyder det afslutningsvist fra Malthe.

Andre læser

Efter 14 år på standby: Give Bokseklub klar med en ny gang Fight Night boksestævne!

Give Atletklub klar med 9 boksere til Fight Night - mød dem her!

LÆSERBREV: Vejle Kommunes kommunikation hænger ikke sammen

Læserbrev fra Folkeuniversitet angående foredraget om atomkraft

Hvordan har debatten om et eventuelt VE-anlæg præget boligmarkedet i Thyregod?

Give HK-cheftræner efter sejr i sidste testkamp: Vi er klar og glæder os vildt til at komme i rigtig kamp!

4 kasser af topscoreren: Jakob Kristensen helt ustyrlig i Gives 4-1 sejr i Silkeborg

And the Oscar goes to: Fællesskabet omkring loppemarkedet i Frem Thyregod vinder Vejle Kommunes Klimapris

Svar på læserbrev om Bygade i Vonge: ”Sådan minimerer Vejle Spildevand generne ved gravearbejdet i Vonge"